Organisk kemi handler om kemiske forbindelser der indeholder carbon, derfor også kaldet ”carbons kemi”.
Ædelgas reglen:
Når atomerne binder sig med hinanden, og danner kemiske forbindelser, gør de det efter ”ædelgas reglen”. Ædelgasser har 2 eller 8 elektroner i yderste skal, og atomer der ikke er ædelgasser, ønsker at efterligne denne egenskab. Det gør de ved kemiske forbindelser, hvor atomerne parvis danner fælles elektronpar, og derved kan opnå 2 eller 8 elektroner i yderste skal.
Ved en enkeltbinding, har atomet et fælles elektronpar med det andet atom. Ved en dobbeltbinding, har atomet to fælles elektronpar med det andet atom. Ved en trippelbinding, har atomet tre fælles elektronpar med det andet atom.
Elektronerne i de fælles elektronpar, kaldes valenselektronerne. Bindingerne, de fælles elektronpar, kaldes kovalente bindinger.
Carbonhydrider:
I organisk kemi, tager man ofte udgangspunkt i carbonhydrider (CH) eller kulbrinter. Der er tre slags carbonhydrider, alkan, alken og alkyn.
En alkan har udelukkende enkeltbindinger mellem carbonatomerne. En alken har en eller flere dobbeltbindinger mellem carbonatomerne. En alkyn har en eller flere trippelbindinger mellem carbonatomerne.
På grund af ædelgas reglen, kan man se på de nedenstående billeder, hvordan antallet af hydrogenatomer ændrer sig, efter hvilken binding der er tale om.
Carbonhydriderne bliver opkaldt efter antallet af carbonatomer, og bindinger. Nedenfor ses nogle af de første alkaner, alkener og alkyner.
Det er gratis at oprette en konto