Alkoholer er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Kemiske forbindelser med en OH-gruppe bundet til et aromatisk C-atom kaldes phenoler, og de betragtes ikke som alkoholer.
Når der i en kulbrinte/alkan udskriftes et eller flere hydrogenatomer(H) med hydroxy-gruppen OH, dannes stoffet alkohol. Alkoholerne der dannes kaldes også for "olerne", da der til deres oprindelige alkanbetegnelse tilføjes -ol.
Alkoholerne inddeles i tre kategorier:
Primære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der kun er bundet til højst ét andet C-atom, dvs. indeholder strukturen -CH2OH.
Sekundære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der er bundet til netop to andre C-atomer, dvs. indeholder strukturen >CHOH.
Tertiære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et til et C-atom, der er bundet til tre andre C-atomer. En tertiær alkohol indeholder atomgruppen COH.
En alkohol med mere end én OH-gruppe kan falde inden for flere af ovennævnte kategorier. Et godt eksempel er glycerol, der indeholder tre OH-grupper - to primære og en sekundær.
Alkohol findes i naturen som aromastoffer, farvestoffer og biologisk vigtige stoffer. Kolesterol C27H45OH, er en alkohol. Alkoholer er meget svage syrer (svagere end vand) med en pKs på ca. 16.
Det er gratis at oprette en konto