Kære dagbog vi har været i gang i et par dage, og vi nærmer os toppen, og vi klatre og klatre hver dag, der er dejlig udsigt her oppe, men når vi kommer længere op kan vi ikke se noget på grund af skyer, men det er vores mindste problem, fordi vi skal bare over leve længe nok, til at vi kan nå toppen, men ellers er det dejligt vejr, og vi klare os.
Det eneste problem er at en af vores mænd er blevet meget syg, og vi kan ikke klatre ned igen, fordi vi har allerede brugt lang tid på at nå så langt, og vi kan heller ikke bare efter lade ham, fordi så dør han bare, og vores læge ved ikke hvad han skal gøre, og det er svært at være leder når man ikke ved hvad man skal gøre, når selv lægen ikke ved hvad han fejler, og vi har bedt vores mandskab nede på jorden om at hente ham, men de siger at de ikke kan, fordi der er bjerge omkring os, og en helikopter, kan ikke flyve her op, fordi der er storchance for at den bare flyver ind i et bjerg og styrter ned, så de har sagt at vi er nød til at bære ham, så vi skiftes om at bære ham, og om natten er der top personer af gangen der holder øje på ham tre gange af gangen, så der er tre hold der på skift holder øje med ham, men det er hårdt at side i tre timer og holde øje med ham, fordi man har bare lyst til at lægge sig til at sove, og uden for, er det rigtig koldt, fordi vi er kommet langt op, men vi prøver på at overleve så godt vi kan. Slut for denne gang.
Det er gratis at oprette en konto