Efter års arbejde står jeg foran Mount Everest, mit livs oplevelse, jeg har brugt mange timer på at planlægge dette. Nu står jeg her og kigger op på verdens højeste bjerg. Det sidste jeg mangler før jeg kan starte i morgen er, at nogle folk kommer med det tøj og udstyr som jeg skal bruge.
Dag 2.
Jeg vil nu begynde med at klatre op ad Mount Everest, det er en del hårdere end jeg troede. Jo højere jeg kommer op desto mindre luft er der. Det kan tage op til 10 sekunder for mig at tage 2 skridt. Jeg er kommet op i 2000 meters højde den første dag, det er så hårdt og jeg har klatret i 10 timer nu.
Dag 3.
Klokken er 07.00, jeg ligger med min mobil telefon og snakker med min med dem nede i lejren, det spørger ind til alt muligt, om jeg fx har det dårligt og om mit hjerte slår mange gange i forhold til når jeg er hjemme i stuen. Jeg skal af sted igen om et kvarter, jeg skal bare lige have min iltflaske og hjelm på.
Dag 4.
Jeg sidder i mit telt og snakker med min ekspeditionsleder som skal støtte mig med, at bestige bjerget. Han fortæller hvordan dagen skal forløbe, hvor vi skal klatre op, og han lærer mig hvordan man skal trække vejret når man kommer højere op. Jeg kom til et sted hvor der gik 90o opad. Min ekspeditionsleder kastede et reb 4 meter op i luften, og hang sig lige så stille i det. Han satte rebet om livet på mig og sagde jeg skulle klatre op, det var utolig hårdt og det syrede i mine arme.
Det er gratis at oprette en konto