Kalmarunionen: historie, oprettelse og principper

2011

Katrine MøhlenbergVHF - Vindehelsinge

[Kalmarunionen]

Indholdsfortegnelse

Litteraturliste3

Problemstilling3

Kalmarunionen4

Unionsbrevet5

Norge og Sverige unionen5

Danmark og Norge i union7

LitteraturlisteBøger: Velstands krise og tusind baghold 1250-1400, lavet af Olaf Olsen. Kirker rejses alle vegne 1050-1250, lavet af Olaf Olsen. Borgerkrig og Kalmarunionen 1241-1248, lavet af Erik Kjersgaard.Kalmarunionen 1397-1520, lavet af Vivian Etting. Hjemmesider: http://www.norden.org/da/fakta-om-norden/nordens-historie/middelalderen-tre-riger-og-en-union- cirka-1050-1500 http://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1536/margrethe-1-og-kalmarunionen-1376-1412/

Problemstilling

Hvad er Kalmar Unionen?

Var Kalmar unionen en succes?

Hvad førte Kalmarunionen til?

Hvad var fordelene ved Kalmarunionen?

Hvad var ulemperne ved Kalmarunionen?

KalmarunionenKalmarunionen var en personalunion mellem Danmark, Norge og Sverige. (En personalunion er en union, som har en fælles konge eller regent). Norge og Sverige blev oprettet i 1397 og varede til 1523. Finland, Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne var også en del af Unionen. Selvom Sverige forlod unionen, forblev Norge og Danmark i personalunionen til 1814.Unionen blev oprettet ved et møde i Kalmar i 1397, da folket fra Danmark, Sverige og Norge kom for at krone Erik til konge af de tre lande. Fra mødet findes det såkaldte unionsbrev bevaret og fortolkningen af dette har givet anledning til forskellige fortolkninger af begivenhedsforløbet. Lige meget hvad, ville de tre riger blive ved med at have en fælles konge og Erik blev afløst af Kristoffer af Bayern. Ved den meget pludselige afsked i januar 1448, savnedes der en given efterfølger, og Danmark og Sverige valgte sin konge. De tre riger blev endnu engang styret sammen i 1457, denne gang var det Kristian d. 1, som blev konge. Han var dog ikke konge i lang tid. Hans efterfølgere var Hans og Kristian d. 2. KalmarmødetDet var tydeligt, at Margrethe, ville skabe en union ud af de tre riger, som Erik var konge over. Med den personalunion som de næsten havde fået stablet på benene, blev de nødt til at få arrangeret et unionsmøde. Dette unionsmøde foregik i en af Sveriges ældste byer i 1397. Mødet tog cirka 4 uger samt en kroningsceremoni, hvor kongen Erik blev kronet til konge af ærkebiskopperne i Lund og Uppsala. Ved fraværet af norske biskopper, som ellers var en del af kroningsceremonien, antyder det, at Erik var blevet kronet til konge af Norge allerede i 1392. Mødeforhandlingerne resulterede dels i et unionsbrev, som beskrev de fremtidige forhold mellem de tre riger samt et kroningsbrev, hvor det fremgår, at Eriks kroning til konge i Danmark, Sverige og Norge var blevet fuldbyrdet i Kalmar. KroningsbrevetI kroningsbrevet kunne man se, at kroningen fandt sted i Kalmar. De underskrivende afgiver en trohedserklæring overfor kong Erik og giver fuld ansvarsfrihed for Margrethe. Kroningsbrevet pålægger ikke nogen særlige forpligtelser. Det er blevet påpeget, at Erik i kroningsbrevet af de underskrevne anerkendes som konge, noget kongevalg eller nogen overladelse af magt fra borgere til konge behandles ikke. I kroningsbrevet er det også gjort klart, at Erik er konge af Guds nåde.