Her sidder jeg så, helt alene på en ensom bænk i den gamle by i Århus. Med tårende trillende ned af mit ansigt. Helt uden noget håb om at tingene ville kunne blive bedre. Alt er ødelagt, for altid.
Den værste måned af mit liv er lige sluttet og her sidder jeg ganske alene og tænker tilbage på alle de minder, alle de grin og også alle de tårer, men ikke nogen tåre hvor vi ikke kunne hjælpe hinanden ud af dem. De bedste minder nogle sinde og troede ikke de ville kunne stoppe med at komme, troede ikke at alting jeg havde med denne person kunne forsvinde på så kort tid. En måned gik og nu sidder jeg alene uden min bedste veninde ved min side. Den plads hun havde siddet på i så lang tid, lige ved siden af mig. Og hjulpet mig igennem alt. Og nu er det slut, tror aldrig jeg kan komme igennem det her.
Hvordan kunne det her ske, jeg havde alt, jeg var glad og lykkelig. Det lyder lidt som om vi var kærester, men nej, vi var bare glade og delte alt med hinanden. Hun var den eneste person der kendte alt om mig, alle mine hemmeligheder, vi delte alt.
Det er gratis at oprette en konto