Vi sidder i sandet, på stranden tæt ved vandet, min kæreste og jeg. Jeg kan intet se, ikke engang himlen, lyser op som den plejer, så jeg må tage alle sanser i brug. Jeg kan mærke den kolde vind, høre fiskene svømme, fuglene kvidre og ligefrem smage det saltede vand, som sidder i den kolde brise. Stjernerne, skyerne og månen, alt er væk.
Jeg kan mærke hans nærvær, jeg kan føle hvert eneste åndedrag han tager. Jeg forestiller mig at vi er de eneste der eksisterer i denne verden, udover én mand. Han står bare der, og kigger på os. Det er utroligt, at hver eneste gang jeg lukker mine øjne, er det som om at billedet af ham, er tatoveret på indersiden af mine øjenlåg. Det eneste jeg kan se for mig, er ham, med det frygtindgydende blik som han nu sender mig. Vi har øjenkontakt, men det varer ikke længe, inden kan fjerner blikket fra mig, og går sin vej.
Det skræmmer mig, at mørket repræsenterer de ting jeg frygter allermest, så som døden. For mit vedkommende, er det mig en gåde hvordan en farve kan ændre synet på alt. Man må have fået en idé om, at mørket er farligere end lyset, i forbindelse med gyserfilm, som for det meste foregår i en mørk skov, eller bare et mørkt sted.
Det er gratis at oprette en konto