Analyse af 'Jeg er så træt af min krop' af Kirsten Hamman

Digt: ”Jeg er så træt af min krop” fra 1992 af Kirsten Hamman

Hvad handler digtet om?:

Digtet handler om konflikten mellem jeget og fornuften - kroppen og dens følelser og behov. Men man kan ikke skille de to ad, for hvis man ikke havde kroppen og dens ”barnlige og urimelige” følelser og behov, havde jeget ikke noget at være i og arbejde med. Kroppen kan heller ikke undvære jeget, som prøver at fortælle kroppen hvad der er hensigtsmæssigt at gøre, for at mennesket kan have et ordentligt liv.

Men jeget siger at kroppen er urimelig, fordi at kroppens instinkt vil have stillet sine almindelige behov, altså: den vil have mad, varme, søvn, sex og den har brug for at more sig, ellers er det for trist at leve: populærmusik, drikkegilder (fester), romantiske øjeblikke osv.

Jeget synes at kroppen er for impulsiv, -pludselig drikker den af den forkerte flaske…

Man kan mærke at jeget er irriteret på kroppen, man alligevel holder den af kroppen. Og det at der står: alligevel føler jeg omsorg… og at kroppen bekymrer jeget, bekræfter det. Jeget lader ikke bare kroppen blive siddende på bænken, den må tilbage og hente den, dels fordi jeget holder af den, men også fordi, ellers var der ikke noget at arbejde med og i.