Analyse af Kirsten Hammanns digt 'Jeg er så træt af min krop'

791014 Viborg private Realskole

Trekronervej 12-14, 8800 Viborg

Dato:

25-06-2026

Klasse:

Elev nr.

Navn:

Fag:

9.Y

[NAVN A]

Dansk skr. Fremstilling

Tilsynsførendes underskrift (kun på første side):

Elevunderskrift (på hver side, der afleveres):

Side:

1 af 2

Jeg er så træt af min krop

Digtet er skrevet af Kirsten Hammann. Digtet handler om en persons tanker, personlighed, lyster og moral. Digtet koncentrere sig om figurens liv og følger konflikten mellem personens fornuft og kroppens behov for at byde autoriteterne i samfundet og slå sig løs. Man forsøger altså på at beskrive forholdet til kroppen ude fra men stadig set fra personens synspunkt. Aktøren er tydeligvis ikke glad over de erfaringer som han/hun har med sin tilværelse. Figuren føler at balancen mangler og det ses tydeligt at personen ingen kontrol har over sine lyster. Figuren har heller ingen løsning på problemet. Det ville være indlysende at føre figurens personlighedsproblemer hen på Freuds personlighedsmodel. Personen er meget splittet og er utilfreds med id’ets rolle i forhold til superegoet.

Gennem digtet gennemgår aktøren faser som alle kommer ud for. F. eks kærlighed, nydelse, alderdom og ungdom. Man genkender hurtig også ting i digtet som man kan identificere sig med. Specielt ligger jeg mærke til spillet mellem tanker og handling. ”Har vi været en tur i parken bliver den siddende på bænken så jeg må tilbage og hente den” Man sidder og tænker på alt det man skal nå at gøre og hvad man vil udrette, men du når det kun i tankerne. Alle ens drømme og ambitioner lykkedes aldrig. De basale behov og det unødvendige ekstravagance bliver også fremhævet i digtet. Til tider bliver personen også irriteret over de ting kroppen skal have dækket for at fungere. Man ville næsten ønske at leve uden dem. Til sidst havner personen som gammel. Her er der stor utilfredshed med udseendet og der bliver lagt vægt på kroppen ikke kan følge med mere og besværlighederne ved at blive ældre. Løbende for læseren stor sympati for hvad figuren kommer ud for. Desuden bliver kroppen gjort til en belastning for alle personens mål. Derudover bruger digteren beskrivelser af ord i stedet for ordet selv, hvilket gør det lidt indviklet for læseren.