Barndom

Jeg vil starte med at fortælle lidt om min barndom. Da det var jeg var 10 år gammelt tog jeg intet seriøst, det hele galte bare om at lege, være ude og ikke lavet andet. Så vidt som jeg husker min barndom, var det en god barndom men også en forfærdelig barndom til nogle punkter. Da jeg var 12 år var jeg en meget ophidsende pige, jeg sloges med voksne mennesker, kunne ikke styre mit eget temperament. Jeg var meget flabede overfor både voksne og unge. Jeg elskede at slås, skabe konflikter og derfor kunne jeg ikke enes med nogen mennesker omkring mig. Der kom på et tidspunkt, at jeg hverken gad høre efter lærerne i skolen eller i fritidshjemmet, det skabte mig mange problemer.. Jeg kunne overhovedet ikke se på hvad der var rigtig og forkert ved det tidspunkt, hvilket jeg så er glad for at jeg kan nu. Da det var jeg skulle lege i frikvarterne var jeg al for vældig, jeg begyndte med at hoppe på tagene i skolegården så det endte med at jeg så var kommet på skadestuen med et brækket arm, der skulle opereres. Men nu hvor jeg er blevet voksen ser jeg tingene meget anderledens. Og når jeg så husker på de ting jeg lavede i min barndom, griner jeg af mig selv. Da det så var jeg var 14 år, skiftede jeg fra den modige/voltige pige, til den følesomme pige. Jeg var meget følsom ved den alder, jeg kunne overhovedet ikke tage komplimenter eller at andre skulle kritisere mig eller noget ligne. Jeg fik mit hår farvet rødt af min mor. Da det så var jeg var rødhåret, blev jeg mobbet og kaldt for Rødhætte. Der blev jeg virkelig såret og brød helt sammen. Det var så lidt om min barndom. Men nu vil jeg fortælle lidt om min fremtid. Jeg går på KKU/dagkursus i tiende klasse. Der har jeg virkelig bestemt mig for at tage mig sammen, og lave et godt stykke arbejde. Efter tiende klasse håber jeg på at blive egnet, og så gå på gymnasiet. For jeg vil rigtig gerne læse til socialrådgivere efter gymnasiet da det er mit største ønske. Jeg er i stand til at opfordre alt for at nå mine drømme. Jeg