D. 22 september, 1948 fik mine forældre noget at se til. Jeg kom til verdenen. Jeg voksede op i et lille hus i Nibe med min mor, far og søster, Tutten, som kom til senere hen ad vejen. Jeg var en vild dreng som lille, jeg løb og legede hele tiden, da jeg blev ældre hjalp min far mig med at få min seng bygget om til et rumskib, det var stort og jeg var stolt! Jeg blev så optaget af rummet at jeg havde malet planeter og stjerner på mine sko, jeg havde endda også tapet små fjedrer fast til mine sko, så jeg kunne hoppe ekstra højt, som de gjorde på film, når de var ude i rummet og gik på månen, selvom jeg vidste at det aldrig ville komme til at ske i virkeligheden.Årene gik og min passion indenfor astrologi blev større og større, jeg havde haft en lille fin stjernekikkert i mange år og det var med den jeg fik mine sene aftentimer til at gå med. – En dag hvor jeg sad og stirrede dybt ind i min kikkert, jeg havde gjort det i flere timer; fik jeg øje på noget der lignede en sol fjernt ude i rummet. Den skinnede meget kraftigt i mit kikkertsyn, så jeg indstillede min kikkert og kaldte på min far, og viste det til ham, han var astronom før jeg blev født, så han ville kunne svare mig på hvad jeg havde fundet. Min far så det og virkede lidt chokeret; jeg spurgte ham hvad der var galt, og han sagde at han aldrig havde set noget lignende, og at vi måtte straks sende bud efter nogle eksperter. – Der gik ikke andet end en lille times tid og vores hus var fyldt med mænd der brugte et alt for sofistikeret sprog jeg ikke kunne følge med i, jeg var jo kun omkring de 12 år. Klokken blev mange, og de var stadig ikke gået hjem, jeg tror de var omkring 20 og der blev ved med at komme flere og flere personer ind i huset. Nogle havde computer, og andre underlige teknologiske ting med, som de skulle bruge, mens de studerede det nye fund jeg havde opdaget. – En mand med gråt hår, pibe i munden og omkring de 50 vil jeg tro kom hen til mig og spurgte ”Er det dig der har opdaget dette nye fund?” jeg svarede: ”ja det er det, hvorfor?” Hvorefter han fortalte mig at han kom fra NASA, og havde arbejdet med min far for mange år siden og de var forundrede over hvordan jeg, som den lille dreng jeg var, kunne lave sådan et fund. Det var en sol, så jorden har faktisk haft 2 sole, men det har været i vores uvished. – Jeg blev tilbudt job hos NASA i U.S.A. sammen med min far, de ville sørge for hus, mad, god løn og privatskole; fordi de mente at jeg havde et specielt talent og ville kunne påføre videnskaben en masse ny viden.De pågældende uger gik på at jeg fik tid til at sige farvel til venner og familie, for nu var min fremtid bestemt. Vi skulle flytte, jeg skulle være astrolog i en alder af kun 12 år. Jeg gik rundt i det store NASA-center, der var mange fremmede instrumenter, og de sagde at de ville lære mig op i de forskellige ting, og give mig en masse ny viden. De pågældende uger gik på at jeg fik tid til at sige farvel til venner og familie, for nu var min fremtid bestemt. Vi skulle flytte, jeg skulle være astrolog i en alder af kun 12 år.Da jeg var 25 havde jeg bygget noget der skulle kunne flyve til rummet, som senere hen blev kaldt for at rumskib, eller som vi på amerikansk siger ”a spaceship” Da jeg havde fremvist det for eksperter og havde gennemgået det for mulige fejl, fik jeg godkendt en afsending, men dog skulle jeg først igennem et træningsprogram så jeg ville være i god form inden afsendingen. Jeg gik i gang med træningen, jeg løb flere kilometer om dagen, jeg valgte at deltage i et maraton inden jeg skulle afsendes. – Som lille havde jeg lavet et par sko med små fjedre og jeg valgte at skabe et nyt par, nu hvor jeg havde mere viden, op til maratonet. Jeg deltog i et kæmpe maraton som holdes hvert år i Berlin; min tid blev på 2 timer, 2 minutter og 32 sekunder, det var ny verdensrekord, så nu kunne man vidst ikke sige at jeg var i dårlig form.
Det er gratis at oprette en konto