Jeg er efterhånden godt træt af, at flere tusinde uskyldige mink bliver mishandlet gang på gang hver evig eneste dag. Tænk på at side inde i et lille lorte fyldt bur, med frygten om at du skal ende, som din værelses kammerat gjorde for en time siden. Jeg vil her prøve at beskrive hvordan det ser ud for et uskyldigt offer.
Jeg levede i frygten for at den hvide mand, ville tage mig med sig. Jeg vidste ikke hvad han gjorde ved os, det eneste jeg ved er, at dem som bliver taget med aldrig kommer tilbage. Mine unger blev flået fra mig i en alder af kun tre uger. De har ikke engang lært at spise og drikke selv. Jeg skulle lære dem det hele, men de blev revet væk, og jeg så aldrig mere et glimt af dem.
Jeg savner dem.
Det er sket gang på gang, og efterhånden er det kun en pinsel at have hvalpe..
Det kan godt være at jeg lever i et lille bur, hvor jeg knapt kan vende mig om, men jeg har vendt mig til det. Larmen af mine venner som skriger af smerter, når manden ikke hjælper dem, hvis de er kommet til skade. Minke der skriger efter sine unger. Jeg lever i lort i et meget stresset miljø, fordi der ikke er nogen til at fjerne vores lort eller hjælpe os. Hvis jeg en dag bliver syg eller for bidt et læmme af, af min makker, fordi hun er ligeså sulten som mig eller stresset, så skal jeg bare blive liggende, indtil at miderne tager mig. Nogle familiemedlemmer er sluppet fra den hvide mand og har fortalt i hast, at vores unger også bliver transporteret helt til Østeuropa unden at få mad og vand. Ikke alle overlever. De lider under forfærdelige forhold.
Det er gratis at oprette en konto