Hvad er det, der sker i mørke? Det er som om, man ændrer sig i mørket. Jeg synes let, at man bliver mere ærlig, lige så snart lyset er slukket. Jeg husker mange aftener, hvor jeg har skulle sove sammen med en veninde, og samtalen bare har kørt på jokes og ligegyldige ting, men lige så snart man ligger sig i sengen og slukker lyset, så åbner man helt op. Måske er det fordi, det er lettere at være ærlig, når man ikke behøver at koncentrere sig om at kigge personen i øjnene, og på en måde føler man lidt, at man bare taler ud i mørket. Taler til ingenting. Men man ved jo, at der er en i rummet.
Nogle gange kan tankerne slet ikke styres, når man er alene i mørket. Pludselig er der ikke så meget at koncentrere sig om. En hårelastik man har tabt på gulvet, titlerne på filmene på hylden eller en myg der flyver forvirret rundt. Alt det forsvinder i mørket. Tankerne kommer helt ufrivilligt. Jeg bliver tit vred på mig selv, fordi jeg gør mig selv mere og mere trist af at ligge og tænke, men tankerne er ikke til at fordrive. Det er som om ensomheden tager over, så man bare er alene med sine tanker. Man tænker meget over små ting, eller også tænker man over store ting, men man kommer stort set aldrig frem til en løsning eller en mening. Det hele kører bare rundt og forvirrer en mere og mere. Hvorfor er det, at man ikke kan stoppe tankerne? Nogle gange er mørket også så betryggende. Jeg kan godt lide nogle gange at sætte mig i vindueskarmen, slukke lyset, bare kigge ned på skæret fra lygtepælen og betragte hvert et menneske der kommer gående forbi. De har måske også haft lyst til at gå en tur alene i mørket og lade tankerne få frit løb. Om aftenen er der næsten ingen mennesker på gaden. Der er så stille. Der er så frit. Og der er ingen der kigger underligt på én. Mørket kan også skabe ubehagelige situationer. I mørket føler man sig udsat, fordi man ikke har det samme overblik som i dagslys , man har ikke den samme kontrol, og det kan virke skræmmende.
Det er gratis at oprette en konto