Det dryppede fra taget, en dråbe ramte Hans’ pande, den løb ned af hans ansigt og ramte hans læber.
Hans boede på i et hus på en mærkelig gade, her var folk ikke ligesom de andre, her snakkede man ikke om fester og hyggelige søndage. Nej her snakkede man om overtro og fabler, Hans’ forældre var ikke ligesom de andre men de kunne nemt komme med rygter om alle mulige andre end dem selv.
Alting føltes anderledes i dag, i dag var solen fremme og sendte beskedne mængder lys hen over gaden, himlen var lilla og orange og alting var fredfyldt. Hans lagde sig i baghaven og begyndte at kigge op i himlen, sikke en fredfyldt sensommeraften, den tanke var det eneste han kunne tænke på. Sikke en fredfyldt sensommeraften, sikke en fredfyldt sensommeraften, alting var perfekt, intet kunne blive bedre, INTET!
Men fluks røg den fredfyldte sensommeraften. En sten ramte Hans i hovedet, ”hallo” kaldte en pige, ”hvad?” spurgte Hans som var blevet en smule forskrækket og forvirret.
”Hej jeg hedder Helle, jeg er ny i kvarteret så jeg ville lige hilse på jer der bor her” Hans kiggede op på Helle, hun havde langt lyst hår og brune øjne, hendes læber små og smalle og når hun smilte blev hendes kinder runde og røde. Hans rejste sig op og gik hen til hende, ”Hej jeg hedder Hans, du er g-godt nok flot” stammede han. Der blev stille og Helle sagde intet, hun løb bare med håret blafrende til begge sider.
Det er gratis at oprette en konto