Forældre....Man kan ikke huske det, men man ved, at det første man gjorde, var at åbne øjnene og kigge på dem. De var der bare, som en del af det hele. Man havde jo intet valg. Det var jo ikke min skyld eller mit valg at jeg blev født. Det var deres skyld og deres valg. Forældre.
De var der for mig, helt fra starten. Det må de have været. Jeg kan bare ikke huske det. Jeg husker kun små korte glimt fra f.eks. en sommerferie hvor vi var med flyveren til et varmt sted, eller en vinterdag hvor vi kælkede og bagefter drak varm kakao. Mine glimt opstår i tanker og drømme, hvad med dig? Har du nogle glimt? Hjemme hos mig har vi også de bunkevis af fotoalbum liggende, som er proppet op med billeder. Billeder som viser det man ikke kan huske, men så alligevel, når man ser billedet, kan man mærke at det er gemt langt inde. Billeder viser det hele, utallige børnefødselsdage, skovture, hygge i stuen. Mine forældre har endda optaget en film om min barndom. Da man var lille, var de ens helte, du var fan af dem, de var idollerne, de var forbillederne, og det eneste man glædede sig til var at blive ligeså store som dem. Man var jo sammen med dem hele tiden? Og man lavede alt sammen. Jeg var deres lille klovn, som krævede masser af opmærksomhed, og de var mit evige publikum, dem som hele tiden kiggede på mig. Tænk over alle de oplevelser som jeg troede jeg ville huske for evigt, men som nu bare svæver rundt i universet... For hvis jeg kunne huske alt det jeg har lavet med mine forældre, ville mit hoved være ved at eksplodere.Når de ikke havde travlt med at arbejde, blev jeg oplært på de mærkligste måde. Jeg fik ting afvide jeg ikke vidste og ting jeg vidste fik jeg afvide igen.Det var dem der sørgede for at jeg kunne overleve, uden dem havde jeg været død? Det er mærkeligt at tænke på. De gjorde mig levende? Forældre.
Det er gratis at oprette en konto