Fordøjelsessystemet: opbygning og funktion

Vores krop har brug for mad og væske for at få energi til at vokse, vedligeholde og reparere sig selv. Energien kommer fra den mad og drikke vi indtager, men i så stor en størrelse, at kroppens celler umuligt kan optage det. For at energien kan udnyttes, må maden derfor nedbrydes til mindre dele, nemlig til de grundelementer som maden er opbygget af. Denne proces kaldes fordøjelse.Fordøjelsessystemet er et langt blødt rørsystem, som fylder det meste af pladsen i din mave og begynder i munden, når maden tygges. Herefter nedbrydes maden gradvist til mindre stykker på dens vej gennem systemet. De dele af maden, som kroppen kan bruge optages i kroppen og føres med blodet til de respektive celler, som bruger energien til at holde sig i live. De dele som kroppen ikke kan bruge udskilles ved toiletbesøg.Fordøjelsesprocessen starter altså når man spiser. Føden rives itu ved tygning og blødgøres med spyt, som dannes af spytkirtler i mundhulen. Spyt indeholder fordøjende stoffer - de såkaldte enzymer, der nedbryder føden til mindre kemiske bestanddele. Dette gør maden lettere at synke og nemmere for kroppen at udnytte. Når maden har den rette konsistens formes den, med tungens hjælp, til en fødebolle som synkes.Spiserøret: Fødebollen passerer nu via det 25 cm lange spiserør ned til mavesækken. Spiserøret - i fagsprog esophagus - består af flere lag, bl.a. af to lag muskler, som hjælper føden nedad. De ringformede muskler trækker sig sammen bag fødebollen, presser den fremad til næste ringmuskel og slapper af. En kaskade af disse muskelbevægelser presser fødebollen ind i mavesækken. Bevægelsen kaldes for peristaltik og sikrer, at fødebollen synkes uanset tyngdekraften. Derfor kan man synke, selv mens man står på hovedet.Mavesækken: I maven produceres mavesyre, som med andre fordøjelsesenzymer medvirker til, at føden nedbrydes yderligere. Mavesækkens muskulatur sørger for, i bølgeform, at ælte føden sammen med mavesyren. Dette gør, at føden, som nu kaldes mavevælling eller chymus, bliver flydende. Mavevællingen lukkes ud af maven i små portioner og ledes videre til tyndtarmens øverste del, tolvfingertarmen.Tolvfingertarmen: Tolvfingertarmen er 25-30 cm lang eller som navnet angiver tolv fingre brede. Den producerer stoffer, som neutraliserer den stærke mavesyre. Således undgår vællingen senere at ætse tyndtarmen, der ikke er designet til mavesyrens surhed. Tolvfingertarmen producer sine egne fordøjelsesenzymer, som i kombination med enzymer fra bugspytkirtlen og galdesyrer fra leveren fortsætter nedbrydningen af fødens kulhydrater, proteiner og fedt.Ligesom resten af fordøjelsessystemet, består tolvfingertarmen af flere lag, hvortil muskellagene, via peristaltiske bevægelser, fører vællingen mod tyndtarmen.Tyndtarmen: Idet vællingen når tyndtarmen, er det meste nedbrudt til en brugbar størrelse for kroppen. Føden optages derfor i tyndtarmens slimhinder, hvorfra det med blodet og lymfen føres til leveren og videre rundt i kroppen.Tyndtarmen er et langt smalt rør på ca. 4-6 meter. Den har en særlig stor overflade i kraft af millioner af bittesmå udposninger. Hvis man strakte dem ud, ville tyndtarmen have en overflade på ca. 300 m2, svarende til en hel fodboldbane. Den store overflade sikrer, at den nedbrudte føde ikke skal ”stå i kø” for at komme fra fordøjelseskanalen ud i blodet. Blodet fører næringsstofferne til kroppens celler, som sørger for kroppens opretholdelse. Den rest af tarmindhold, der ikke kan nedbrydes og bruges af kroppen, føres til tyktarmen.Tyktarmen: Tyktarmen er ca. 1 m lang. Tyktarmens vigtigste funktion er at opfange vand og salte fra de affaldsstoffer, som når tyktarmen, for derefter at lede dem tilbage til kroppens celler. Sker denne vandabsorption ikke, vil kroppens væskesituation på sigt blive for lav og livstruende, hvilket er tilfældet ved tilstande som diarré.Når væsken ledes tilbage til kroppens celler, bliver de resterende affaldsstoffer i tyktarmen mere faste, og de ledes via peristaltiske bevægelser bort fra kroppen i form af fæces via endetarmen.