Så står man ved busstoppestedet, men bussen bliver selvfølgelig forsinket, så der opstår yderligere ventetid. Den tid kan så bruges til at tænke, for ventetid er jo også tænketid – hvor man kan overveje, om det nu er værd at vente. Man kunne stå og overveje, om man skulle have taget sin cykel i stedet for, så man slap for ventetiden og betaling for en busbillet. Det ville måske være koldt, men man ville slippe for ventetid. Tiden ville heller ikke føles så lang, hvis man tog cyklen, end hvis man sidder i en bus og venter på alle de stoppesteder, som man skal forbi før man ankommer til sit eget stop. Hvis man tog cyklen, kunne det også være, at man nåede frem før bussen Den tid, der går til spilde, kan man hellere bruge på f.eks. at lave lektier, eller bare at sidde med sin familie. Den tid, man har, er brugbar, hvis en der står dig nær er syg, eller i det hele taget bare døende. Vi har alle prøvet det at vente. Det er nervepirrende, men en del af livet.
Sidde og vente i det kolde vejr får en til at tænke på tingene i livet. Eksempelvis at man skal huske at tage sit gymnastik tøj med i skole, så lærerne ikke bliver sure igen, eller at man skylder en ven penge, som man endnu ikke har givet. Bare de små ting, som man ikke rigtig tænker over i livet, såsom at himlen er blå, fuglene synger, solen skinner og vejret er dejligt. Den tid man har i livet har ikke tid til ventetid (jeg forstår ikke helt denne sætning. Prøver du at sige, at med alle de ting man har i livet, så har man ikke tid til at vente). Man bruger hvert sekund, som man har og ikke forspilde den, men med al det ventetid i livet, kan det ikke undgås. Vi venter alle sammen – på hinanden, på bussen, i køen, eller bare at tiden skal gå hurtigere i timerne.
Det er gratis at oprette en konto