Landevejen

Sneen kagede på jakken, og kroppens varme fik den til at smelte. Han var våd og kold. Han undersøgte tankstationen, hele fronten var lavet af vinduer. Der stod en gammel stander, han fik sprøjten af, og kastede den ind gennem en af ruderne. Det gav en høj, ubehalig lyd, den lyd det giver, nå man taber et glas på gulvet. Han gjorde hullet i ruden, stort nok til at han kunne gå ind, uden at skære sig, med undersiden af hans støvle. Der var støvet derinde, og der var meget klamt. En sur lugt af mug, eller sådan noget, kom ham i møde. Der var reoler af stål, og nogle køleskabe til sodavand. Så var der en disk. Det var en meget lille tank, ikke noget fancy. Og så var der mørkt. Der var kun det lys, der kom fra gadelampen uden for. Han fumlede rundt efter en kontakt. Men den han fandt tændte ikke noget lys. Så kom han i tanke om lighteren i hans lomme. Han holdt lyset fra den lille flamme op mod lamperne i loftet. Han kunne se at de fleste af pærerne var sprunget. Men en af dem virkede. Han blev regelmæssigt nødt til at slukke lighteren, og vente på at det lille sølv hjul, blev koldt nok til, at han igen kunne dreje det, og dermed tænde lighteren. Han fandt en taborat, som han stillede hen under lampen, med pæren der ikke var sprunget. Han drejede lidt på den, og gik så ned, og trykkede på kontakten igen. Lys kom der ikke noget af. Han undersøgte rummet i skæret af den lille flamme, og gadelampen udenfor. Han fandt en dør, han prøvede at åbne den, men den var låst. ”Pokkers.” tænkte han, og sparkede alt hvad han kunne. Det gav et jag i armen, og han kunne ikke holde smerten tilbage. Han råbte og skreg. Da han havde skreget sig selv hæs, gik han ud ad hullet i vinduet, og om bagved tankstationen. Der var et vindue indtil det rum, hvor døren var låst. Han lavede en iskugle af sneen, og varmen i hans venstre hånd. Han kastede alt hvad han kunne, men vinduet smadrede ikke. Han orkede ikke at prøve mere, han var udmattet og træt. Han gik indenfor igen, og om bag disken. Der fandt han nogle bon ruller, servietter, og nogle plasticposer. Han tændte et lille bål af servietterne og bon rullerne. Og lagde plasticposerne over i hjørnet. Han lagde sig ned for at sove. Han kunne ikke falde i søvn, det dunkede i hans højre arm, og hans tænder klaprede. Til sidst kom han alligevel ind i en trance mellem at være vågen og sove.