1 / 2 sider - klik for at bladre

Sagaerne: betydning, karakteristika og samfund

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Sagaerne: betydning, karakteristika og samfund er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (725 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 15. februar 2012.

Denne opgave redegør for sagaernes centrale betydning for Nordens historie og samfund, fra vikingetiden til middelalderen. Den beskriver de forskellige typer af sagaer, deres karakteristika som mundtlig overlevering og nedskrivning, samt deres sproglige træk som objektivitet og brug af skjaldekvæd. Opgaven diskuterer også sagaernes temaer som ære, stolthed og familiefejder, samt deres indflydelse på vores forståelse af middelalderens samfunds- og religionsforhold.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for sagaernes betydning, karakteristika og historiske kontekst. Teksten er velstruktureret og informativ, hvilket giver god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • islandsk historie
  • litteraturhistorie
  • middelalderen
  • mundtlig overlevering
  • nordisk samfund
  • religion
  • sagaer
  • skjaldekvæd
  • vikingetiden
  • æresbegreber

Sagaerne fra middelalderen er groft set fundamentet for Nordens samfund. De er meget vigtige, da de er Nordens første egentlige medvirkning til verdenshistorien, hvilket gør dem til en vigtig faktor for Nordens publicering i omverdenen. Sagaerne omhandler også hovedsageligt vikingerne, som er verdenskendte for deres store, om end blodige, bedrifter. Det er dette, der gør, at sagaer ikke bare har betydning for Nordens historie, men for hele verden.

Selve tiden, hvor sagaerne foregår, var fra først i det 9. århundrede til hen omkring år 900 (landnamstiden), altså den senere vikingetid. Omkring år 930 begyndte sagaerne at dukke op, men kun som mundtlig overlevering. Først i starten af 1100-tallet begyndte man at skrive dem ned.

Der findes hovedsageligt tre slags sagaer: Kongesagaer, slægtssagaer/romansagaer og eventyrsagaer. Kongesagaerne beretter om hoffet og adelsfolkenes liv og bedrifter, deres forlystelsesliv og kulturelle udfoldelse, mens slægtssagerne mere handler om de nøjsomme vikingebønders liv. Eventyrsagaerne skildrer begivenhedsrige bedrifter af sagnfigurer fra den sene middelalder.

Det er kun selve handlingen, der beskrives i sagaer. Man finder aldrig beskrivelser af naturen, personer eller lignende. Hertil forholder forfatteren sig objektiv og kølig. Hvis forfatteren ønsker at uddybe personernes karakter, lader forfatteren handlingen beskrive dem gennem deres bedrifter.

Sagaer kan godt virke forvirrende på en læser, da det tempus, verberne er bøjet i, kan veksle i samme sætning. Dette skyldes, at sagaerne oprindeligt blev fortalt videre fra mund til mund, så da man har nedskrevet sagaerne, blev det også i talesprogsform. Udover beretning og replikker er der også en anden vigtig faktor i sagaer; nemlig skjaldekvæd. Disse blev både brugt som undervisningsmetode, fx udenadslære, men også til forlystelige formål: sange til beretning af egne dyder og viser til ren underholdning. Der er to ting, der er karakteristiske for skjaldekvædene: bogstavrim og metaforer, som fx når Egil i Egil Skallagrimssons Saga beskriver sit skib som en havhest.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver