Det første jeg tænker, når jeg hører ordet mobning, er psykisk terror. Jeg kan ikke se forskellen mellem at slå og at mobbe en. Det gør ligeså ondt. Faktisk tror jeg, at mobning gør mere ondt. At høre man ikke er god nok, eller at blive gjort til grin foran folk, er langt værre end at blive slået. Ikke fordi jeg synes, at vold er i orden tværtimod, men et blåt mærke, eller smerten fra et slag er der et stykke tid og forsvinder igen, men at blive nedgjort og at ens selvtillid bliver tværet ud, vil blive som et sår i ens hjerte for altid.
Jeg kan selv huske, da jeg gik i 0. klasse hvor jeg blev holdt udenfor. Da jeg blev ældre, var det mest ordene de andre brugte. ”Kælling” blev ofte brugt. Jeg har noget med min overlæbe. Da jeg var helt lille, faldt jeg ned på en radiator, og slog hul på min overlæbe. Så når jeg smiler, er der et lille stykke af min læbe, som kommer frem. Det er jeg blevet mobbet med i så lang tid. Hvis folk skulle mobbe en eller anden, pegede de altid på mig. Måske fordi jeg var svag det tidspunkt, eller måske fordi jeg er indvandrer og ser anderledes ud? Jeg ved det ikke.
Det er gratis at oprette en konto