1 / 8 sider - klik for at bladre

Politiske systemer: demokratiopfattelser og magtdeling

  • Samfundsfag
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 10
  • 8 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Politiske systemer: demokratiopfattelser og magtdeling er en samfundsfag-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 10. Fylder 8 sider (2.884 ord, ca. 13 min. læsning) og blev publiceret 24. marts 2012.

Opgaven redegør for forskellige demokratiopfattelser, herunder konkurrencedemokratiet og deltagerdemokratiet. Den sammenligner magtdelingen og de politiske systemer i Danmark og USA, med fokus på styrings- og tilpasningskapacitet. Der perspektiveres til blokpolitik og konsensuspolitik.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af demokratiopfattelser og en grundig sammenligning af politiske systemer i Danmark og USA. God struktur og faglig dybde.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • amerikansk politik
  • blokpolitik
  • dansk politik
  • deltagerdemokrati
  • demokratiopfattelser
  • konkurrencedemokrati
  • konsensuspolitik
  • magtdeling
  • styringskapacitet
  • tilpasningskapacitet

Et demokrati er et politisk styre, hvor magten ligger hos flertallet af befolkningen. Det lyder meget enkelt, men ikke alle er enige om forståelsen af ordet demokrati, og derfor opstår der forskellige former af demokratiopfattelser, et eksempel af en demokratiopfattelse er Konkurrencedemokratiet, som egentlig også er et repræsentativt demokrati.

Et konkurrencedemokrati er hvor borgerne, som gerne skulle til vil en gang i mellem, vælger nogle partier og repræsentanter, som skal lede landet. Så repræsentanterne repræsenterer borgerne politisk set, og derfor giver borgerne deres politiske indflydelse til repræsentanterne. De repræsentanter som skal vælges af borgerne konkurrere imod hinanden om at blive valgt, så de indgår i en konkurrerende elite. Eliten skulle kunne tage vigtige politiske beslutninger, som en almen borger ikke ville kunne beslutte, så de er så at sige eksperter inden for det politiske område. En almen borger har for meget at bekymre sig om i hverdagen til at indgå i politik, derfor har den almene borger brug for en repræsentant inden for politik og som er ekspert og ikke har meget andet at bekymre sig om end politik. Det eneste tidspunkt borgerne selv er politisk aktive er når de skal vælge deres repræsentanter, så i et konkurrencedemokrati skal borgerne ikke selv deltage politisk, det skal de lade repræsentanterne om, som skal tage de vigtige politiske beslutninger. Denne deltagelse er ikke direkte men mere indirekte. I et konkurrencedemokrati skal demokratiet fungerer optimalt, så når repræsentanterne nu er blevet valgt at borgerne, skal de også kunne repræsenterer borgernes holdninger i politiske debatter, som kan lede til en udvikling i samfundet.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver