Friske, gode granatæbler har en skarp, sofistikeret smag. En helt speciel smag du ikke finder hvor som helst. Men efter et stykke tid, uden at havde mærket solens stråler, bliver de flade og tørre. Farven aftager og smagen ligeså. De bliver melede og grumsede, for til sidst at gå i gang med forrådnelsesprocessen.Nøjagtig det samme havde dette hus været igennem. Jovist havde det engang haft sin stortid; med nymalede vægge i lyse nuancer, der fik rummene til at se større og mere prægtige ud. Møblerne havde været det helt nye, det sidse store skrig. Samtlige af husets rum var blevet mødt med ord som ”yndigt”, ”nydeligt”, ”flot” og ikke mindst ”vidunderligt.” Endda så langt som til ”majestætisk.”Men det var ikke just, de ord der fløj igennem hendes hoved, da hun lod øjnene vandre over de revnede vægge og snavsede sofahynder. Ej heller da hun fik øje på det halvdunkle lys, der smuttede forbi de lasede gardiner og afslørede pletterne på gulvet. Oppe på kaminhylden stirrede fugtramte billeder ned på hende. Med onde øjne beskuede de rummet, og med rynker i panden viste de deres afsky for rummets nuværende kvalitet. Skuffede over hvor skrøbeligt dette hus var gået hen og blevet.
Det er gratis at oprette en konto