Romanen ”Isbjørnen” er skrevet af den nobelprisvindende forfatter Henrik Pontoppidan under tidsperioden ”Det moderne gennembrud”. Vi bliver introduceret til en præst ved navn Thorkild Ager Ejnar Frederik Müller, som vi igennem hele romanen følger. Pontoppidan satte samfundsproblemer under debat, og stod utrolig kritisk overfor tro, kønsroller og kristendommen. Heraf kom et mere realistisk syn på samfundet og dets udvikling. I romanen ”Isbjørnen”, sætter Henrik Pontoppidan fokus på Thorkilds personlige udvikling, og hvordan tidsperioden havde en påvirkning.
Romanen er ikke kronologisk, da der indgår flash-backs i teksten. Der hvor teksten tager udspring, og Thorkild bor i København er et flash-back. Da han så kommer tilbage til København, efter at have ”ude” er det nutid. Pontoppidan bruger en meget naturalistisk og realistisk skrivestil. Han trækker enormt stort fokus på naturen, i dens beskrivelse og være. Miljøet bliver beskrevet end til mindste detalje, det kan ses her.
”Tinde over Tinde, i et graat, tavst og trøstesløst Øde, – indtil den tilsidst, inderst inde, paa ny videde sig ud og endte som i en lille fredelig Indsø, der dækkede Bunden af en mægtig, dyb Klippekjedel, hvis mere jævnt skraanende Sider og mosgrønne, 33 gullige eller med Krægebærris bevoxede Klipperevner spejlede sig i dens stille, krystalklare Vande.”.
Det er gratis at oprette en konto