Novellen ”Søndag” er skrevet af den danske forfatter Camilla Christensen og
skildrer en ung piges forkvaklede forhold til en gruppe børn, hvis lyst til
ydmygelser af andre hun engang selv har været offer for. Hun er imidlertid
kommet ud af sin offerrolle og er nu et menigt medlem af den mere eller mindre
velkonstituerede gruppe.
Pigen har dog et ganske ambivalent forhold til gruppen og er dybt splittet mellem
hvad hun reelt har lyst til at gøre, og den adfærd der forventes af hende som et
mere eller mindre indviet medlem af gruppen. Dette kommer tydeligst til udtryk
hen imod slutningen, hvor pigen til trods for at hun sagtens kan relatere til
rakker-pigen og den traumatiske ydmygelse hun er et offer for, vælger at deltage
aktivt i ydmygelsen og sågar helt uopfordret tager initiativ til at drive ydmygelsen
ud på et endnu mere bestialsk plan. Rent indledningsvist fornemmer man dog også
denne splittelse. Pigen foreslår på et tidligt tidspunkt i forløbet sin ven Kim at de i
stedet for at følge gruppen finder deres rulleskøjter frem og laver noget for dem
selv, men som det pointeres i teksten er hun ikke helt sikker på at hun reelt mener
det hun siger (l. 31).
Det er gratis at oprette en konto