Novellen ”Søndag” er skrevet af den danske forfatter Camilla Christensen og skildrer en ung piges forkvaklede forhold til en gruppe børn, hvis lyst til ydmygelser af andre hun engang selv har været offer for. Hun er imidlertid kommet ud af sin offerrolle og er nu et menigt medlem af den mere eller mindre velkonstituerede gruppe.
Pigen har dog et ganske ambivalent forhold til gruppen og er dybt splittet mellem hvad hun reelt har lyst til at gøre, og den adfærd der forventes af hende som et mere eller mindre indviet medlem af gruppen. Dette kommer tydeligst til udtryk hen imod slutningen, hvor pigen til trods for at hun sagtens kan relatere til rakker-pigen og den traumatiske ydmygelse hun er et offer for, vælger at deltage aktivt i ydmygelsen og sågar helt uopfordret tager initiativ til at drive ydmygelsen ud på et endnu mere bestialsk plan. Rent indledningsvist fornemmer man dog også denne splittelse. Pigen foreslår på et tidligt tidspunkt i forløbet sin ven Kim at de i stedet for at følge gruppen finder deres rulleskøjter frem og laver noget for dem selv, men som det pointeres i teksten er hun ikke helt sikker på at hun reelt mener det hun siger (l. 31).
Det er gratis at oprette en konto