Gengæld

Jeg sad i toget og kiggede ud af vinduet, det var noget af det smukkeste jeg havde set. Sarah lå overfor mig og sov, det var også fint det havde været en virkelig lang rejse fra norden til det nye land og jeg var også glad for hun sov så fik man lidt ro. Nogle timer efter kom vi til stationen jeg havde købt en bil. med en der skulle køre den men der kom en neger og sagde welcome to Afrika, im Sha´na and im your server, min datter Sarah så underligt på mig og jeg oversatte for hende. Vi satte os i bilen sha´na kørte. da vi kørte pegede Sarah mod en lille landsby og sagde far hvorfor er alle så beskidte her i Afrika, jeg begyndte at grine Sha´na så lidt fornærmet ud, men det var jeg lige glad med, han er jo kun en neger da vi kom til farmen begyndte jeg at råbe, fordi der var samlet en landsby af negere som stod på min grund. Jeg prøvede at skramme dem væk, det hjalp ikke jeg fik Sha´na til at oversætte for dem, jeg gik hen til den som sha´na sagde var deres høvding, jeg bad ham om at forsvinde ellers ville jeg få dem til at forsvinde med vold. Høvdingen ville lave en handel af med mig, der gik ud på at de arbejde hos køerne også ville de få et lille land, jeg sagde nej, men efter mange timer med forhandling fik vi en aftale, om at de måtte bo på MIT land, hvis de arbejde for mig og jeg kunne sige stop når som helst . Sarah var allerede i stalden for at kigge på køerne, jeg hentede hende for at vise hende rundt, i det nye hus. Det var fantastisk det havde den mest vidunderlige udsigt og værelserne er dobbelt så store som det gamle, eller det er et slot som Sarah ville sige. En dag efter arbejdet da Sarah kom hjem, så hun virkelig mærkelig ud hendes hår var flettet med perler og det lignede at hun var blevet tatoveret over alt på sin krop, hun var smurt ind i maling og havde næsten ingen tøj på. Hun sagde se far se hvor fin jeg er, jeg var nede ved de beskidte mennesker og vi dansede og alt mulig. Jeg tog hende hårdt i armende og smed hende ned i badekarret og tændte for vandet og jeg auflettede hendes hår virkeligt hård, så hun begyndte at græde, også sagde jeg aldrig mere. Jeg gik ud og låste døren også hentede Jeg Sha´na, også gik vi ned til de parasitter på mit land. da vi var der nede, begyndte Jeg at råbe om at de havde forulempet Min familie og hvis de bare så meget som kiggede på min datter ville jeg skyde alle i hele landsbyen. Sha´na så bange ud, men han oversatte alligevel. Høvdingen nikkede og Jeg gik op til huset. Mange dage efter arbejdede De Sorte effektivt, eller så godt som negere kan arbejde, men en dag kom ingen på arbejde, Jeg var rasende Jeg skyndte mig ned til landsbyen men der var ingen at se, men så kom en lille dreng der løb ind i et af teltende Jeg gik efter ham og jeg så at alle i landsbyen var i teltet. Høvdingen så meget bleg ud og Jeg prøvede at finde hans puls, der var en men meget svagt . Jeg pegede på to stærke mænd og råbte at de skulle bære ham væk, langt væk fra landsbyen. Der var også andre der var syge og jeg viste dem ud i kvæg bilen. Dem der ikke kunne gå blev båret ind i vognen. Men der var en kvinde der sagde stop, og sagde at de kunne godt helbrede dem det tog bare nogle uger, Jeg grinede bare ad hende og sagde om Jeg skulle resikere flere af mine arbejder, skulle blive syge. hun kiggede ned i jorden af bar skam over hun havde set mig, hun var så respektløs at jeg tog hende med selv om hun ikke var syg men ingen skal være så respektløs over for mig. Jeg gik ind i bilen og kørte virkelig langt ud i ørken, når vi havde kørt i fire timer stoppede Jeg og gik ud af bilen. jeg kiggede omkring og selvom der ikke var andet end sand, var det så smukt og så stille, at det eneste jeg kunne høre var de parasitters skrig fra min vogn, og Jeg smed dem ud på vejen og så dem ligge der, da Jeg kom hjem så landsbyen på mig med skuffende øjne, jeg prøvede at lade vær med at se på dem men det var svært. Jeg så i staldende og de var begyndt at arbejde. Nogle uger senere gik Jeg ned i landsbyen og krævede at de skulle have mindre løn, fordi de ikke arbejde hurtigt nok og at de var sorte. de blev meget fornærmet men de måtte jo sige ja de havde jo intet andet valg, det skete et par gange hvor Jeg kom ned og råbte af dem. En dag hvor det var så varmt så man kunne se hede bølgerne over ørkenden. Så jeg Sarah hun var nede ved Dem. Hun var nede og snakke ved Dem. Det var dråben, jeg tog derned med den største gun, Jeg kunne finde og tog derned. Da jeg kom der ned gemte Sarah sig bag en stor kurv med jeg kaldte på Sha´na. da han kom fik jeg han til at tage Sarah hjem og da de var gået begynte Jeg at skyde op i luften og råbte, at hele landsbygen skulle være væk inden en time, ellers skulle Jeg nok skyde alt der var tilbage. de begyndt at løbe Jeg begynte at skyde mere op i luften for at skabe panik, der gik ikke meget tid før de var væk og jeg fandt nogle nye arbejdere. Men nogle måneder efter kom Sha´na ind på mit kontor med Sarah i favnen. hun var så hvid som mel og det lignede at hun var skrumpet sig ind til halvdelen af hendes vægt. Jeg løb over til hende og spurgte hvad der var galt og Sha´na sagde at det var malaria. jeg ringede til lægen og da han kom sagde han at ingen havde modgiften, andet end tukawii folket der plejede at bo her. Jeg fik en mærkelig fornemmelse i maven og sagde tak til doktoren, og jeg spurgte Sha´na om han vidste hvor de var taget hen. han sagde det var svært at spørge hvor de skulle hen imellem alt paniken, men jeg tror de er taget ud i bjergende. Jeg tog bilen ud til bjergende og Jeg ledte efter dem i flere timer, men jeg så en lille dreng løbe jeg løbte efter ham, og der var landsbyen alle stirrede ondt på mig. Efter kom høvdingen op til mig og sagde at Jeg skulle forsvinde. men jeg blev og bad om hjælp til Sarah´s sygdom, men høvdingen så bare sur ud på mig og kiggede ondt på mig, og sagde du sendte dem der var syge af min familie til døden , men når det en af din familie vil du hjælpe dem og nu kommer du til os for hjælp. Du får ingen hjælp af os, forsvind og vis ikke dit blege ansigt her igen. Jeg vil gøre alt sagde Jeg, høvdingen gik ind i et af husende. der gik noget tid før han kom ud igen, der kom kvinden der sagde mig imod hun var fuldt med tatoveringer,maling og farvede klæder. Hun kiggede på mig med de mest grusomme øjne Jeg nogle sinde havde set. hun sagde at den værste straf for mig var at se den Jeg eneste Jeg holdte af dø. Så du må tage hjem og aldrig komme tilbage. Hun tog et spyd og jeg gik hen til min bil og kørte hjem og Sha´na tog imod mig og viste mig ind til Sarah. Hun var i hendes seng. jeg gik over til sengen og hun var virkelig svag hun spurgte skal jeg dø far? Og Jeg prøvede ikke at græde foran hende, men sagde nej, du skal ud på en lang drømme rejse, og hun sagde komme du og besøge mig? og Jeg svarede når tiden er inde, men du kommer ikke til at savne mig, mens jeg er væk, fordi du vil have alt for tralvt, med alle de eventyr du skal ud på. Sarah prøvede at smile og sagde lov mig du ikke vil være sur på landbyen. Det lover jeg sagde Jeg. Sarah tog sit sidste undedræt en eftermiddag i oktober i sin seng.