Gengæld

Klik, klik ,klik. Ja - og det var så en billet til indre CHP. Sagde buschaufføren, der vist havde tinitus, for det kunne hele bussen da høre. Mathias nappede sin billet fra den klamme billet maskine, der var blevet så klam efter alle de år i tjenesten. Mathias havde lidt snavs siddende på fingere efter han ved et uheld kort, kom til at røre maskinen i det han tog billetten. Ad, ad, ad, ad ad, råbte han og sprang rundt i bussen som abe der var faret vild. Resten af bussen kiggede mærkeligt på ham, og Mathias gik i panik. Det gik op for ham, at han stod i en bus proppet med mennesker og ter sig som en fem årig. Han tænkte hurtig og løftede hurtigt sin finger, i håbet om at bussen ville forstå hvilken rædsel han var udsat for. Han lukkede øjnene og håbede på at når han nu åbnede dem igen så ville de være helt indforstået med hans opførsel. Mathias åbnede sine øjne på klem og så at de vist havde forstået hvad der var galt. Mathias træskede videre ned i bussen mens han banede og svovlede, bussen raslede videre ned af gaden. Bussen stoppede ud for en børnehave. De skulle vist på tur de små rollinger. Tænkte han. De trådte ind i bussen og efterladte sig en stig af mudder. Mathias så ned på en mudderplet i en størrelse 23. Han sad og svajede lidt i sine egne tanker og kunne pludselig mærke noget der trak ham i buksebenet. Mathias kiggede ned og fik øje på en rolling der var undsluppet de ellers overbeskyttende pædagoger. Han kunne ikke helt forstå de ”ord” rollingen, prøvede at sige. Han ville mest af alt bare blive siddende og lade som ingenting. Men Mathias var et godt menneske, selv om han havde haft en lorte dag, så tog han sig sammen og råbte. Hvad fanden er der din møj kælling. Det havde formenelig været en pige, men når nu at Mathias var så sur og indelukket, så var det sikket bare de værste ord han kunne finde frem. Mathias var ikke mange centimeter fra at ramme barnet med en knyttet næve, lige i ansigtet. I mellemtiden havde en af de overbeskyttende pædagoger opdaget at der manglede en, og lige i det hun får øje på baret, hæver Mathias hans arm og svinger den, men hans gode samvittighed lader ham ramme ved siden af, med få centimeter. Pædagogen kommer løbende så hurtigt at hendes ben næsten ikke kunne følge med. Hun tog barnet op og lavet en grimasse til Mathias der var lige ved at få ham op af sædet, ud af busruden og derefter helt til Mars bare af forskrækkelse. Pædagogen hentede barnet ned til resten af rolling gruppen og skævede til Mathias. Bussen stoppede ved en gammel gård, rollingen og resten af gruppen steg ud, og Mathias åndede lettede op og vendte tilbage til sit sure og irriterende jeg. Bussen trillede rundt på vendepladsen og vendte tilbage mod den plads hvor den lige havde sat banden af. Mathias raslede videre, og solens stråler skinnede igennem bussens vinduer, Mathias flyttede plads ud mod vinduet, lagde hovedet på ruden og blev lige så stille nullet i søvn af bussen bløde, vippende bevægelser.………………….