Gengæld

Hamdi sad på sin plads i klassen, det var frikvarter, og hun var den eneste i klassen. Mange af de andre var gået ud for at slås i sneen, der var faldet for et par dage siden, og derfor stadig lå flot og hvid. Dog kun indtil alle eleverne løb ud og ødelagde det, ved at smide sig i sneen, hoppe rundt og starte sneboldkampe med det. Så var der de hårde og seje fra klassen, Caroline, Anni og deres slæng. De stod som sædvanligt ude i cykelskuret og røg, mens de snakkede og planlagde, hvad de næste gang ville gøre ved deres yndlingsoffer, Hamdi. Hamdi var kommer til Danmark sammen med hendes forældre og søskende for mange år siden. De kom fra Indien, og var derfor mørkere end de andre. Af den grund var Hamdi også meget smuk, men det var der ikke mange der lagde mærke til. Mange lagde kun mærke til hendes hudfarve. Og den skulle Hamdi selvfølgelig mobbes med af Anni og Caroline. Derfor sad hun for det meste alene i klassen. De andre piger, som ikke hang ud med Caroline og Anni, kunne Hamdi godt lide, og somme tider snakkede de også sammen. Men når Caroline og Anni var i nærheden, ville ingen snakke med hende. De var vel på en måde selv bange for at blive mobbet. Hamdi kiggede ud af vinduet. Hun kunne ikke rigtig lide sne. Det var alt for koldt og vådt, og hvis hun endelig vovede sig ud, ville hun få utallige vaskere og hårde snebolde af Caroline, Anni og de andre fra deres slæng. Det var hun sikker på. Så hun blev bare siddende inde i klassen, hvor der var stille og roligt. Hun tog sin blyant i sin hånd, og kiggede på sine negle. De kunne godt trænge til noget nyt lak. Normalt brugte hun bare en gennemsigtig lak, men hun tænkte på at købe noget nyt i dag. En farve. I lidt tid studerede hun sine kedelige, almindelige negle, og begyndte derefter at tegne på det tomme papir foran sig. Hun ville nyde den korte tid, der var tilbage af frikvarteret. Den korte tid uden Caroline, Anni og deres trælse kommentarer. Klokken ringede. Hamdi så op på uret. Tiden var gået hurtigt. Nu åbnede døren til klassen sig, og ind kom Caroline sammen med Anni. De gik hen til Hamdi og så på hende med kolde øjne, hvilket ikke lovede godt. De øjne betød stort set altid, at de ville gå efter hende, når de fik fri.?”Vi ses efter skole Bambi”, lød det fra Anni og allerede var de gået igen. Hamdi så ned på sit papir og sukkede svagt. For et par år siden, op til 6. klasse, kunne hende og Caroline fint snakke sammen og være sammen efter skole. Men i 7. klasse kom der en ny pige i klassen, Anni, og hende begyndte Caroline at være sammen med, hele tiden. Hurtigt ændrede hun sig til Annis type, den som skulle være hård mod andre og mobbe andre. Især de som var anderledes. Hun havde også skiftet tøjstil til dyre mærkevarer, som mange ikke havde råd til. Det undrede somme tider Hamdi. Men sådan var tingene blevet, og det var ikke lige til at lave om på. Hun måtte hellere skynde sig hjem fra skole, inden Caroline og Anni kunne få fat i hende. Resten af klassen var kommet ind på plads. Til sidst kom deres lærer, og undervisningen begyndte. Efter den sidste time skyndte Hamdi sig at pakke sine ting sammen. Hun tog sin jakke på, tasken over skulderen og gik hurtigt ud af døren, uden at se sig tilbage over skulderen. Hun fortsatte med samme tempo udenfor og håbede på, at Caroline og Anni ikke fulgte efter hende. Hun kiggede rundt for at få sin tvivl væk. De var ikke til at se. Hamdi smilede for sig selv og satte tempoet lidt ned. Så gik hun imod centeret, som alligevel lå på hendes vej hjem. Henne i centeret gik Hamdi ind i Matas. Hun ville finde sig en neglelak, som hun havde tænkt på tidligere. En farvet neglelak. Hun kiggede på de forskellige og tog en op i hånden. Den havde en flot, rød farve. Meget rød. Hamdi stillede den tilbage igen. Det ville ikke klæde hende med sådan en rød farve. Hun havde læst i et blad, at rød farve på neglene symboliserede, at man var selvsikker og et stærkt menneske. Det passede langt fra til hende. Så Hamdi bukkede sig ned og valgte, som altid, den gennemsigtige neglelak. Hun kiggede lidt på den. Det var det eneste, som passede til hende. Klar lak, ingen farver. Hun rystede svagt på hovedet og gik hen for at betale. Imens ekspedienten bippede lakken ind, så Hamdi ud gennem butiksvinduet og fik øje på Caroline, Anni og et par af drengene, de normalt var sammen med. De kiggede ind på hende. Hamdi gøs. Det her kunne hun ikke komme uden om. Hun betalte og gik med langsomme skridt ud af Matas. Først lod hun som ingenting og gik videre forbi Caroline og Anni, med en tåbelig idé om, at de ikke ville lægge mærke til hende. Men selvfølgelig lagde de mærke til hende. Det ville også være dumt at tro andet. Anni tog fat i hætten på Hamdis jakke, og trak hende hen til dem. ”Se hvem vi har her. Det er jo lille, svage Bambi”, sagde Anni, og de andre grinte lidt.?Hamdi så bare ned i gulvet. De ville aldrig stoppe med det øgenavn. Men det passede. Hun var jo for svag til at sige fra, til at gå imod dem. Bambi var dog ikke så slemt som nogle af de andre ting, de sagde til hende. Men det gik stadig ind i hjertet på hende, ligesom alle de andre ting, der blev sagt.?”Du siger ikke så meget. Måske vil en tur i sneen vække dig”, kom det fra Caroline.?Hamdi så på hende, og var tavs i noget tid. Så rystede hun på hovedet.?”Det vil jeg ikke”, sagde Hamdi med svag og rystende stemme.?Anni og Caroline så på hinanden og smilede. Deres ubehagelige smil. De tog hver fat i en af Hamdis arme og trak hende med udenfor. Drengene fulgte smågrinende efter. De gjorde for det meste ikke noget. I hvert fald ikke fysisk. Men at høre deres hånlige grin, var lige så slemt som alt det andet. Udenfor skubbede Anni og Caroline Hamdi ned i sneen. Hun nåede ikke at støde af med hænderne, og derfor blev hun fyldt med sne overalt. Anni tog fat i hendes hår og trak hende lidt op. Hun kiggede Hamdi i øjnene med et koldt blik.?Caroline, se lige hendes ansigt. Sådan kan man da ikke se ud. Hun er jo beskidt af lort i hele hovedet sagde Anni, imens hun stadig kiggede Hamdi i øjnene. Caroline kom hen til dem, bukkede sig ned ved siden af Anni og kiggede på Hamdi.?”Du har ret. Vi må hellere vaske hende igen”, sagde hun med et koldt smil på læben.?Anni slap Hamdis hår og lod hende falde ned i sneen igen. Hamdi lukkede øjnene og munden. Det var så pokkers koldt. Anni lagde en hånd på hende nakke og kørte hendes ansigt rundt i sneen. En spids sten skar hen ad Hamdis kind, og hun kunne mærke blodet komme stille frem. Hun havde også ondt i sit venstre ben efter faldet ned på jorden. Hun kunne høre Annis grin sammen med drengenes. Var Caroline gået? Men så kunne hendes grin høres igen. Anni slap Hamdi, rettede sig op og så ned på hende. Hamdi mærkede et spark i siden fra en af drengene. Så hørte hun deres skridt bevæge sig væk.?”Husk nu at gå i bad Bambi!”, var det sidste hun hørte fra dem, usikker på hvem der havde råbt det. Hamdi satte sig op og tog sig til kinden. Blodet var størknet lidt, men ikke meget på grund af den våde sne. På sine hænder havde hun fået hudafskrabninger, og hun kunne mærke en smerte i siden komme frem. En lille tåre løb ned ad hendes kind, men hun tørrede den ikke væk. Hun blev siddende nede i sneen. Nu samledes der flere tårer i hende øjne, og dem tørrede hun væk. Der kom en mørk skygge hen over sneen. Nogen stod ved siden af hende. Hamdi kiggede op og så Caroline. Caroline bukkede sig ned og gav Hamdi et lommetørklæde. ”Er du okay? Eller er det slemt?”, spurgte Caroline, uden den kolde tone i stemmen. Hamdi trak på skuldrene. Hun havde ikke lyst til at sige noget. Caroline spillede sikkert bare skuespil for at gøre hende mere til grin. Men Caroline så på hende med det gamle, varme blik, som hun havde engang, og ventede på svar.?”Jeg er okay. Der skete ikke så meget”, svarede Hamdi med lav stemme.?Caroline smilede lidt. Hamdi kiggede på hende. Hun smilede til hende? Hamdi smilede tilbage og rejste sig op, hvilket Caroline også gjorde. Hamdi tørrede blodet og de sidste små tårer af sin kind med lommetørklædet, og så på Caroline.?”Tak for hjælpen”, sagde Hamdi til hende og samlede sin taske op fra jorden.?Caroline nikkede bare og begyndte at gå. Hamdi tog sin taske over skulderen og fulgte med hende. ”Hvis du en dag får brug for hjælp, vil jeg også godt hjælpe dig. Ligesom før i tiden”, smilede Hamdi.?Caroline kiggede på hende. Nu havde hun igen fået det lidt kolde og hårde blik. Var det forkert sagt af mig, tænkte Hamdi. Det var ikke rart med sådan et pludseligt skidt. Lige før var Caroline sød. Jeg har ikke brug for din hjælp, Hamdi. Jeg har det fint, og jeg får næppe nogle problemer. Du skal ikke blande dig i noget var det, Caroline svarede, og derefter drejede hun ned ad en anden vej. Hamdi kiggede efter Caroline. Gid Anni aldrig var kommet til skolen. Så ville hende og Caroline stadig snakke sammen, det var hun sikker på. Men der var ikke noget at gøre ved det. Hun ville aldrig blive stærk nok til at gå imod Anni. Hun blev nødt til at være offer for Anni og Caroline. Hamdi sukkede og gik hjemad. De næste par dage var Caroline ikke i skole. Hamdi undrede sig over, at Anni ikke klagede over det, som hun ellers plejede at gøre. Måske var de blevet uvenner? Hun smilede lidt ved den tanke. Så ville Caroline måske stoppe med at mobbe hende. Men Anni ville nok aldrig. Selvom Caroline var væk fra skolen, måtte Hamdi stadig være offer for de ting, Anni of hendes slæng udtænkte at gøre. Hamdi fik vaskere, væmmelige kommentarer om hendes hudfarve og familie, blev skubbet og slået til og blev efterladt til ensomheden. Alt var som det plejede. Det blev fredag, og det betød, at det snart ville være weekend. Det var Hamdi lykkelig over. Så blev hun fri for den daglige mobning fra Anni og Carolines side. Caroline var hurtigt kommet i skole igen, og da hun kom, løb Anni med det samme hen og krammede hende længe. Der var ikke sket noget med deres venskab. Det ærgrede Hamdi. Men det var da også en latterlig tanke at få. Anni og Caroline ville da ikke droppe hinanden. De kunne jo ikke undvære hinanden. Sådan så det i hvert fald ud til, for alle som så dem sammen. Hamdi tegnede videre på sin tegning. Det var en smuk indisk mavedanser, som hun var i gang med at tegne. Når hun tegnede, kom hun ind i sin egen lille verden, hvor hun lukkede af for alt andet. Derfor lagde hun ikke mærke til, at Anni og Caroline var kommet hen til hendes plads. Anni kiggede på hendes tegning. ”Hvad sidder du og tegner Bambi? Så smuk ville du nok gerne være. Men ved du hvad? Det bliver du aldrig Bambi. I hvert fald ikke når du ikke kan finde ud af at vaske dig ordentligt”, lød det fra Anni med en kold og hånlig tone. Hamdi knyttede sin hånd under bordet og så op på Anni.?”Du er bare skide misundelig”, røg det ud af Hamdis mund. Hurtigt slog hun sine hænder for. Anni stirrede koldt på hende. Caroline så bare på de to. ”Jeg er ikke misundelig på sådan en lortepige som dig”, snerrede Anni, som vendte sig om og gik. Caroline løb efter Anni, og Hamdi blev, som altid, efterladt alene tilbage. Hun smilede svagt for sig selv. Anni kunne ikke tåle at høre sandheden. Hamdi kiggede på sine negle og smilede igen. Da de fik fri fra skole, og dermed også fik weekend, kunne Hamdi ikke få øje på Anni og Caroline nogle steder. Det var en god dag. Først havde hun, for første gang, givet Anni lidt igen, og nu var hende og Caroline her ikke. Hamdi smilede. Hun gik udenfor og så Anni og Caroline stå i et hjørne af skolegården. Det så ud til, at de skændtes. Hamdi gik forsigtigt nærmere for at kunne høre, hvad de sagde. Hun var kun nogle meter fra dem, da Anni stak Caroline en lussing. Caroline trådte et skridt tilbage og så på Anni, som fortsatte med at råbe.”Det er bare typisk sådan nogle horeunger som dig at stjæle! Det her er slut. Du skal fandeme ikke tro, du er noget!”, råbte Anni af Caroline.?Hamdi stod bare og så på imens Anni råbte, men da hun stoppede, tog Hamdi mod til sig. Hun gik helt hen til Anni og gav hende en lussing. Anni fik overbalance, da hun ikke havde regnet med slaget, og faldt ned til jorden.”Sådan skal du ikke snakke om Caroline!”, sagde Hamdi højt, imens hun kiggede ned på Anni. Caroline så smilende på Hamdi, og Hamdi smilede tilbage. De lagde en arm om hinanden, og det sidste man så, inden de forsvandt ud af skolegården, var Hamdis røde negle.