Forladt i kulden

Hvad laver i? Vent! Nej stop! I må ikke forlade os, mange spørgsmål, kørte igennem mit hoved, jeg har aldrig prøvet at blive forladt før. Jeg måtte være positiv, og ikke bange, men hvorfor satte de os af her? ”Kommer de tilbage efter os Stine?”, Det var min lillebror, Rune, han er bange og ryster. ”Det skal du ikke regne med Rune, for far og mor er lige blevet fyret, de kan ikke forsørge os”, sagde jeg med tristhed i stemmen. Rune så på mig og spurgte ”Jamen hvor skal vi sove i nat?”.”Det må vi finde ud af”, svarede jeg. Det var koldt. Jeg så på min lillebror, han frøs, jeg måtte gøre noget. Vi var endt et sted, hvor ingen kunne overleve, måske en hjemløs, men jeg ikke en hjemløs, jo det er jeg måske nu. Det var koldt, mørkt og rodet, der var masser af cointanere fyldt op med gamle cykler, madrasser, porcelæn, sofaer, skabe og mange andre ting. Jeg kunne se herfra, at der lå en telefonboks midt på gaden og lyste. Det små regnede, så jeg tog fat i min lillebrors hånd og hoppede ind i en af cointanerne, for ikke at blive våd. Jeg sagde til Rune, at han skulle rode ind i containeren, for der kunne være noget, vi kunne bruge. Så mens han roder, hopper jeg ud af containeren. Jeg smugkigger ind i alle cointainerene, men får ikke øje på noget, vi kan bruge. Jeg kigger mig rundt, jeg tænker over hvor stort stedet her er, stort som en bondegård, eller måske er det ligeså stort som en by. Jeg kan høre min bror rode, jeg får øje på noget. Bag containerne er der et kontor eller en hytte, men det også lige meget, jeg vil ind og have varmen. Jeg måtte bare komme derind, men hvordan? Skulle jeg brække døren op, eller smadre vinduet? Jeg gik hen til vinduet, men hvorfor smadre det? Når det alligevel stod åbent. Jeg hopper ind, der står to stole i hver sin ende af rummet. Gardiner er der ikke nogen af. Der koldt og lugter af gammelt maling. Jeg går hen og henter min lillebror, han har fundet, et tæppe og en madras, vi sætter tingene i hytten. Der bliver iskoldt i rummet, jeg kan se min bror fryse, jeg ligger mig på madrassen, den lugter af pis, den blå tæppe lugter muggent og stinker nærmest af lort. Jeg trækker tæppet helt op under næsen og lader, som om jeg ikke kan lugte noget. Min lillebror kigger ud af vinduet. ”Du fryser, kom og læg dig ved siden af mig”, sagde jeg til min lillebror. Han lægger sig under tæppet og kigger på mig. Sådan ligger vi længe. Jeg kan se de store stjerner glimre ud af vinduet, de er lidt uhyggelige, men jeg tænker på, hvordan de ser ud derhjemme. Min bror tager fat i min hånd, jeg kan mærke han er bange. ”Læg dig godt under tæppet, her er ikke varmt, du bliver syg af alle den kulde”, hvisker jeg. Jeg tænker over, om der er et køkken, for jeg er sulten og det må min bror også være. Men jeg ved ikke hvor køkkenet er. Så jeg kigger på min lillebror og tænker på, om vi kan overleve. ”Når det bliver morgen igen, skal vi sikkert hjem”, hvisker han. ”Ja hvis det bliver morgen”. Jeg kigger på ham,