Konspirationstilhængerne oplever generelt, at reel magt er uden for rækkevidde, og at verden er fragmenteret, modsætningsfyldt og usikker. Konspirationsteorierne skaber et rum, hvor de kan sætte ord på deres bekymring for hændelser, som de ikke selv er herre over. På den måde kan angsten for det ukendte blive erstattet med en følelse af vished. For selvom det kan være slemt at være genstand for andres magtudøvelse, er det langt værre ikke at vide, hvor denne magt kommer fra
Hvem konspirerer?
Konspirationsteorierne finder de mest trofaste støtter og tilhængere blandt politisk, økonomisk og socialt marginaliserede grupper. Teorierne trives særligt hos befolkninger, hvor det politiske system er hierarkisk opbygget. Her bliver offentligheden ikke involveret i indledende skridt og overvejelser omkring politiske beslutninger, hvilket kan danne grobund for mistillid og deraf forestillinger om konspirationer.
Mening med tilværelsen og stærk identitet
Tilhængere af konspirationsteorier ser ofte sig selv som en slags hårdtprøvede helte, som både er i stand til at gennemskue det system, der styrer verden, og stille sig uden for det. Konspirationsteorierne bliver derfor en form for modstand mod det eksisterende system, fordi de stiller spørgsmålstegn ved de handlinger, som foretages af bl.a. politi, militær, efterretningstjenester mv., ligesom de udfordrer den etablerede videnskab. Drivkraften for fx Holocaust-benægtere er troen på, at historien ikke er, som den er nedskrevet i lærebøgerne. Den ser ud, som den gør, fordi en skjult, magtfuld sammensværgelse har fordrejet sandheden, og det er benægternes opgave at afsløre løgnene og lade den egentlige sandhed komme frem i lyset. Benægterne har dermed fået en meget vigtig mission: at afsløre den verdensomspændende jødiske sammensværgelse for den omgivende verden – uanset de personlige omkostninger.
Det er gratis at oprette en konto