Den danske modstandsbevægelse under besættelsen

Den danske modstandsbevægelse var en gruppe mennesker, som gjorde modstand mod tyskerne i 2. verdenskrig. I denne rapport vil jeg komme ind på forholdene i modstandsbevægelsen. Jeg vil komme ind på deres rolle i 2. verdenskrig, om deres handlinger og medlemmer og grupper i bevægelsen. Problemformulering

Hvilken rolle spillede den danske modstandsbevægelse under besættelsen 1940-45? Danmark blev i 1940 besat, af det store, dengang nazistiske, Tyskland. Danmark valgte fra begyndelsen af, at samarbejde med Tyskland og ikke gøre modstand, da der alligevel ikke vil komme en sejr ud af det. Der var dog en mindre del af befolkningen der ikke fandt sig i tyskernes invasion. De satte sig op mod den danske samarbejdsregering og den tyske besættelsesmagt. Modstandskampen begyndte dog ikke straks efter besættelsen, men blev faktisk først rigtig aktiv to år efter. Den begyndte kort tid efter de voldsomme handlinger mod kommunismen og især mod det danske kommunistparti, DKP. Samtidig var de fleste modstandsgrupper kommunistiske eller havde kommunister på de høje poster. Dette peger på, at modstandskampen ikke kun var en national kamp mod den tyske invasion, men var også i en stor grad en del af kommunismens kamp mod nazismen. Modstandsbevægelsen bestod af grupper fra alle dele af landet. Blandt de tidligste var Churchillgruppen og Hvidstengruppen. De største var Holger Danske og BOPA. Den første form for modstand i Danmark var illegale blade. De blev udsendt allerede i sommeren 1941 af det Dansk kommunistiske Parti. Det var ikke kun kommunisterne, der udgav illegale blade. I 1941 blev bladet ”Det frie danske” udgivet og i 1942, ”Frit Danmark”. Flere blade kom til igennem år 1942, hvilket var et bevis på, at antallet af modstandsvillige grupper steg. 1 1942 var der ca. 75 illegale tryksager med et samlet oplag på omkring 301.000 blade, men nåede i alt i de 5 krigsår op på ca. 24. mio. eksemplarer, fordelt ud på 552 blade. Men udsending af illegale blade, var ikke deres eneste aktion; de udførte også sabotage, for at skade tyskerne. Den første rigtige form for sabotage startede som små hærværk, såsom nedrivning af tyske vejskilte, klipning af kabler og hældning af sukker i de tyske bilers benzintanke. Her var det bl.a. Churchillgruppen fra Aalborg, som stod i spidsen for en masse grove hærværk overfor tyskerne. Churchillgruppen var en gruppe, som var uafhængig af politiske grupperinger eller en anden form for organisering. De fleste af gruppens medlemmer var skoleelever fra Aalborg Katedralskole. Gruppen bestod af syv drenge mellem 14 og 17 år og tre unge mænd mellem 20 og 26 år. De udførte 25 mindre aktioner i 1942, inden medlemmerne blev anholdt 18. maj 1942. Aktionerne omfattede ting som ildspåsættelse, hærværk og våbentyverier. I 1942 oprettedes også sabotageorganisationen BOPA. Organisationen blev oprettet i København og blev ledt af det forbudte DKP. Gruppen havde i alt cirka 125-175 medlemmer, som i alt udførte mere end 1.000 aktioner. 28 af gruppens medlemmer omkom. Gruppen stod for en af besættelsens største sabotager, da den sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften d. 2. januar 1945. Modstandsbevægelsen kom aldrig op på det stadie, at den kunne overtage områder fra tyskerne. Alligevel er den kommet til at betyde meget og har sat sit tydelige præg på 2. verdenskrig. Man kan diskutere, om hvorvidt sabotagen og selve modstandskampen, har haft indflydelse på de tyske troppers kampmuligheder. I Danmark blev der udført mange slags sabotagehandlinger, derfor er det også klart, at ikke alle havde den samme effekt. Sprængningerne af jernbanerne var uden tvivl, noget af det, der var med til at skade tyskernes krigsførelse mest. Det medførte forsinkelse på mange vigtige varer, såsom krigsmateriel, fødevarer og tekstiler. Modstandsbevægelsen fik efter befrielsen af Danmark, en heltestatus og det er jo selvfølgeligt. Mens regeringen og alle andre ikke gjorde noget for deres frihed, stod de op og kæmpede for deres demokratiske og frie land. På trods af alle farerene og risikoerne ved alle deres sabotager og aktioner, blev de ved til det sidste. De kæmpede, ikke kun på deres egne, men også på resten af Danmarks vegne. Derfor er det klart, at de fik den heltestatus og stadig har den, den dag i dag.