Analyse af Sørine Gotfredsens 'Den forkerte talsmand'

Humor bliver brugt i samtlige verdenshjørner, men en særlig dansk form for humor er ironi. Danskerne laver oftere jokes med emner som er tabu i andre lande og kulturer og de danske offentlige rum bruger ofte ironi. I ” Den forkerte talsmand” bliver spørgsmålet stillet:”Kan en hel generation have en talsmand, som tidligere udpræget brugte ironi?” Vil han blive taget seriøst og få sine budskaber igennem, eller vil befolkningen tænke tilbage på den gang hvor han brugte ironi og ikke tage hans budskaber seriøst?Gotfredsen skriver i teksten ”Den forkerte Talsmand” at det er meget svært for en komiker, selv en tidligere komiker, at blive sin generations talerør. Det er muligt, men det er en længere og mere besværlig vej. Gotfredsen tager udgangspunkt i Simon Kvamm, som tidligere i sin karriere har været med som forsanger og tekstforfatter i ”Nephew” desuden har han været med i DR2’s succesprogram ”Drengene fra Angora”, som er et program der indebærer en stor mængde af ironi, men som på ingen måde var kritisk overfor samfundet og som ikke tog stilling til samfundsproblemer. Gotfredsen mener at ironi og ansvar står i modsætning til hinanden. Gotfredsen skriver desuden at selvironi er en god måde at indikere at man har sit på det tørre, men at det er der andre i samfundet der ikke har. Det ligger en afstand til problemet.Hun tager afstand fra overdrevet brug af overfladisk ironi i offentligt rum.