1 / 2 sider - klik for at bladre

Analyse af Sørine Gotfredsens 'Den forkerte talsmand'

  • Dansk
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 4
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af Sørine Gotfredsens 'Den forkerte talsmand' er en dansk-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 4. Fylder 2 sider (788 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 3. juli 2012.

Opgaven indeholder en retorisk analyse af Sørine Gotfredsens essay 'Den forkerte talsmand'. Den undersøger Gotfredsens syn på ironi og ansvar i offentlig debat, med fokus på brugen af retoriske virkemidler som påstand, belæg, hjemmel, logos og patos. Analysen perspektiverer til Simon Kvamm og Jakob Haugaard.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid retorisk analyse af essayet 'Den forkerte talsmand', der anvender faglige begreber korrekt og perspektiverer relevant. Giver god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • den forkerte talsmand
  • humor
  • ironi
  • jakob haugaard
  • logos patos
  • offentlig debat
  • påstand belæg hjemmel
  • retorisk analyse
  • simon kvamm
  • sørine gotfredsen

Humor bliver brugt i samtlige verdenshjørner, men en særlig dansk form for humor er ironi. Danskerne laver oftere jokes med emner som er tabu i andre lande og kulturer og de danske offentlige rum bruger ofte ironi. I ” Den forkerte talsmand” bliver spørgsmålet stillet:”Kan en hel generation have en talsmand, som tidligere udpræget brugte ironi?” Vil han blive taget seriøst og få sine budskaber igennem, eller vil befolkningen tænke tilbage på den gang hvor han brugte ironi og ikke tage hans budskaber seriøst?Gotfredsen skriver i teksten ”Den forkerte Talsmand” at det er meget svært for en komiker, selv en tidligere komiker, at blive sin generations talerør. Det er muligt, men det er en længere og mere besværlig vej. Gotfredsen tager udgangspunkt i Simon Kvamm, som tidligere i sin karriere har været med som forsanger og tekstforfatter i ”Nephew” desuden har han været med i DR2’s succesprogram ”Drengene fra Angora”, som er et program der indebærer en stor mængde af ironi, men som på ingen måde var kritisk overfor samfundet og som ikke tog stilling til samfundsproblemer. Gotfredsen mener at ironi og ansvar står i modsætning til hinanden. Gotfredsen skriver desuden at selvironi er en god måde at indikere at man har sit på det tørre, men at det er der andre i samfundet der ikke har. Det ligger en afstand til problemet.Hun tager afstand fra overdrevet brug af overfladisk ironi i offentligt rum.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver