Alle mennesker i verden benytter sig af ironi, men specielt i Danmark bruger vi det i ekstra stor stil – privat såvel som i det offentlige rum. For de fleste er ironien en sjov måde at kommunikere på og ikke mindst en sjov underholdning når den benyttes i satireprogrammer som fx tv-serien ”Langt fra Las Vegas”. Imidlertid kan ironien også misforstås af tilflyttere til Danmark, som ikke er vant til den danske ironi og ydermere kan ironien krænke hele grupper i samfundet som fx ”bondeknoldende” fra ”Drengende fra Angora”. Der er efterhånden næppe et emne, danskerne ikke laver grin med. Emner, som kan være direkte tabubelagte i andre kulturer. Disse følsomme emner omgås i Danmark let ved brugen af ironi, som lægger en befriende distance til både det berørte problem og ens egen person. Derfor er det kun naturligt at spørge hvor grænsen går for brugen af ironi i det offentlige rum? Netop distancen til verdens alvor, ses som et tydeligt problem for Journalisten Sørine Gotfredsen.
I ”Den forkerte talsmand” fra Berlinske tidende kommenterer Sørine Gotfredsen specielt på ironien omkring talsmænd og forklarer hvilke konsekvenser denne har. Artiklen er skrevet som en reaktion på Simon Kvamm’s udtalelse i forbindelse med rockbandet ”Nephew’s” seneste udgivelse ”Danmark-Denmark”, hvor han udnævner sig selv til sin generations talerør. Sørine Gotfredsen påstår, at han med sin fortid som komiker i ”Drengene fra Angora” er så gennemsyret af ironi, at det naturligt vil få konsekvenser.
Det er gratis at oprette en konto