Organisk kemi (definition) er et felt inden for kemien, der tager udgangspunkt i stoffer, hvori grundstoffet carbon indgår.
Langt de fleste organiske forbindelser indeholder også hydrogen. Desuden kan der indgå oxygen, nitrogen, svovl, halogener og i sjældnere tilfælde også andre grundstoffer.
Normalt henregner man dog nogle få carbonforbindelser til Den uorganiske kemi: Det drejer sig bl.a. om carbonmonoxid, carbondioxid, samt kulsyre og dens salte, hydrogencarbonaterne og carbonaterne.
(Irrelevant:) En årsag til, at der (i dag) skelnes mellem organisk og uorganisk kemi, er, at mængden af kendte organiske forbindelse i dag er omkring 30 millioner, hvorimod det uorganiske felt ’kun’ råder over et par millioner kendte forbindelser. Desuden vokser antallet af nyopdagede organiske forbindelser langt hurtigere end nyopdagede uorganiske forbindelser.
En anden årsag til, at der (i fortiden) skelnedes mellem organisk og uorganisk kemi, var, at der var en forestilling om, at organiske forbindelser kun kunne skabes med en kraft som blot levende organismer besad. Teorien levede op til slutningen af 1800-tallet.
Carbonhydrider:
Organiske forbindelser, som udelukkende indeholder carbon og hydrogen. Systematisk inddeles de i alifatiske og cykliske carbonhydrider.
I acykliske eller alifatiske carbonhydrider danner carbonatomerne udelukkende kæder.
I cykliske forbindelser derimod danner tre eller flere carbonatomer en ringstruktur. Carbonhydriderne inddeles i grundtyperne alkaner, alkener og alkyner alt efter om de indeholder hhv. enkelt-, hhv. dobbelt-, hhv. trippelbindinger. Generel molekyleformel:
Det er gratis at oprette en konto