Alkaners egenskaber

Alkaners egenskaber

2012

Katrine M. Jensen

Kemi C

11-12-2012

Indholdsfortegnelse

Alkaners egenskaber.2

Formål2

Teori2

Apparatur2

Forsøgsbeskrivelse2

Efterbehandling3

Fejlkilder3

konklusion3

Alkaners egenskaber.

Formål

Undersøge alkaners egenskab. Vi undersøger her heptans reaktion med dibrom.

Teori

Man skelner typisk mellem organiske og uorganiske forbindelser. Ved organiske forbindelser er de forbindelser der indeholder grundstoffet carbon. Nogle få carbonforbindelser medregnes dog til den uorganiske kemi. Dette er b. la. CO og CO2. langt de fleste organiske forbindelser indeholder også H – hydrogen. Carbonhydridernes molekyler er bygget op omkring et skelet af carbonatomer. Forbindelser med samme molekyleformel, med forskellige strukturer, siges at være isomere. Carbonhydrider, i hvilke der kun findes enkeltbindinger mellem C- atomerne, kaldes alkaner. De ti første uforgrenet alkaner hedder: Methan, ethan, propan, buttan, pentan, hexan, heptan, octan, nonan og decan. Den første del af navnet angiver antal C-atomer, den sidste del –an forklarer at det er en alkan. Udover dette er der en lang række regler der også gældes ved forgrenet alkaner. Når vi trækker vejret er dette også en forbrænding.

Apparatur

Reagensglas, bægerglas, dråbepipette, tændstik, porcelænsskål.

Kemikalier: selvnitratopløsning, dibrom, heptan.

Forsøgsbeskrivelse

Der hældes lidt dibromvand i to reagensglas, hvorefter der tilsættes ligeså meget heptan. Her ser man at den klarer farve er øverst og den gule nederst. Herefter rystes reagensglassene og tilproppes. Her ses der at der komme en mørkere gul/orange farve. Denne farve er nu øverst, hvor den klarer, var nederst. Altså omvendt end i starten. Det ene reagensglas placeres nu i mørke i skabet under vasken. Og tages efter ca. 10 min. Det andet glas belyses med lys fra lampen i en overheadprojektor. Man kunne også bruge sollys. Herefter ser man at den der har fået sollys har mistet farven og nu er der kun to klarer farver. Men man kan dog stadig se at væskerne er delt fra hinanden. Det er Br2+ der har reageret. Efter reaktionen hældes blandingen over i et lille bægerglas og der udtages lidt af vandfasen med en dråbepipette, der laves to undersøgelser af vandfasens pH-værdi måles med indikatorpapir. Her ser vi så at papiret bliver rødt. Så det er en sur reaktion. Vandfasen undersøges ved at tilsætte lidt sølvnitratopløsning. Her ser vi at det giver en fældningsreaktion. Det danner et hvidligt bundfald. Forbrænding af Heptan. I en porcelænsskål hældes lidt heptan op. Heptanen antændes og flammens udseende iagttages.