Jeg skulle begynde i den skole, mine søskende gik på, Mårslet skole. Der var en uge til, at jeg skulle starte, og det var sommerferie. Jeg havde fået min mor til at læse brevet op, hvor der stod, at jeg nu skulle begynde i skole. Selvom jeg ikke kunne læse, var det eneste jeg bemærkede skriften uden på kuverten. Det var det, jeg senere lærte, hed skråskrift. Det mindede mig om gamle dage, hvor disciplinen i skolerne kom i første række. Jeg syntes, det virkede rigtig strengt dengang - hvordan ville man kunne klare sig godt, hvis læreren hele tiden var sur? Jeg kiggede på en snegl, den snørklede sig slimende hen ad vores halvslidte terrasse. Jeg beundrede den med store øjne og tænkte på, at den slet ikke havde noget at forholde sig til. Gid jeg var en snegl.
Dagene gik med langsomme skridt, ventetiden var ulidelig - det føltes som flere år! Mit hjerte bevægede sig længere og længere op i halsen for hver dag, der gik - indtil dagen før jeg begyndte i skole kom, søndag. Det føltes som om, mit hjerte havde fundet sin rette plads, nemlig i halsen. Jeg nippede lidt til min traditionelle rugbrødsmad med hamburgerryg, kiggede overvejende på den og tænkte, at det egentlig var den sidste rugbrødsmad med hamburgerryg, jeg fik som børnehave-barn. Det var svært at spise. Klumpen i min hals holdte al maden ude, der var noget galt. Normalt kunne mit lille gab indtage mad som en støvsuger.
Det er gratis at oprette en konto