Når man skriver, lever man i sin lille verden, hvor en lille tanke, kan skabe billeder, der blive en enorm historie, hvor kun ens fantasi sætter grænser. Når først at tankerne er lukket op, er det eneste man kan koncentrer sig om er, at skrive. Alt andet bliver lukker ude, børn der hylder, vasketøjet der skriger om at blive vasket og alverdens bekymringer, alt bliver til tanker og ord. Man er i en ny verden, hvor man selv er herre over alt. Man har det i sin hule hånd, hvor man selv bestemmer, hvem man vil inviterer med i sin tanker. Det føles næsten som at man ikke var i stand til at stopper, når man først har skrevet de første sætninger, ville man blive sindssyg, hvis man tog en pause fra det. Nærmest som man var blevet afhængig, man vil gerne ofrer så meget af sig selv som mulig, når man skriver, men alligevel får man så meget igen, en følelse af velbehag og hverdags travle, stressende liv bliver skubbet til side et øjeblik.
Et hvert menneske, har hver sin måde at skrive på. Derfor findes der mange måder at skrive på og udtrykke sig på. Man kan skrive med korte eller lange sætninger, med rim eller uden rim. Man kan udtrykke sin kærlighed eller sin vrede til et individ eller en hel befolkning. Jyllandsposten valgte at offentliggøre 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed i 2005, dette medførte en vældig stor utilfredshed blandt de muslimske lande, og billederne ansås som en krænkelse overfor muslimer og deres religion. Hvorfor bringe de 12 tegninger i avisen? Hvorfor tilsidesætte muslimernes værdier og traditioner for at bekræfte den danske ytringsfrihed?
Det er gratis at oprette en konto