Ding dong ”Alle passagerer der skal til København bedes gå til gate nr. 5”
Jeg går lige så stille ned mod gate nr. 5, mens jeg iagttager de personer som stadig venter på deres fly. Jeg glæder mig til at komme hjem til min familie og fejre jul i morgen. Angsten er der som altid når jeg skal ud at flyve, jeg har aldrig haft det så godt med at flyve. Da jeg står i køen og venter, kan jeg se noget af flyet, det er et lille og slidt fly. Angsten slår som et lyn igennem mig. Jeg kigger til siden og ser en mand som ser lige så skræmt ud som jeg er.
”Har du også flyskræk?” spørger jeg ham for at se om jeg har en med passagerer som også har det som mig.
”Ja meget, tror du det der fly kan styrte ned? Det ser ud til at være brugt meget.”
”Det går jeg nok.” siger jeg bare, selvom jeg godt kan mærke at jeg aldrig har været så bange for at flyve før.
Jeg sætter mig på min plads, som er 15A. 15A er den plads hvor man ikke kan se ned fra flyet fordi man kun kan se vingen. Jeg har med vilje bestilt lige præcis denne plads, fordi jeg er højdeskræk. Jeg sidder i mine egne tanker om flystyrt, motorsvigt og alt det dårlige. Jeg bliver revet ud af mine tanker da en lille pige tilfældigvis kommer til at røre min arm. Til min store forventning sætter den lille pige sig ved siden af mig. Hun fortæller at hun hedder Emma og hun er 7 år gammel. Hendes forældre sidder 6 sæder bag hende. Hun har nogle helt fantastiske øjne, som når man først har set ind i dem, kan man ikke lade være med at se ind i dem. Der er et eller andet med de øjne som beroliger mig så meget at jeg ikke er bange mere. Jeg fortæller hende at jeg hedder Sebastian og er 20 år. Flyet begynder at køre stærkere og stærkere, men jeg er ikke bange mere, det er som om hun beroliger mig mere og mere. Flyet kommer godt fra start og ligger næsten lige i luften nu. Emma fortæller at hun har været på skiferie i Sverige.
Det er gratis at oprette en konto