Jeg elskede at flyve, jeg elskede at tage ud at rejse, og jeg elskede alle de forskellige personer i flyveren. De var anderledes, venlige og skøre. Jeg synes det var fedt at se alle de her forskellige personer samlet et sted og skulle til samme destination. Det var rart, indtil den dag vi styrtede.
Det var en frisk morgen og jeg skulle til Stockholm om nogle timer. Jeg pakkede min computer ind i min kuffert med alle de andre ting jeg pakkede dagen før. Jeg var så spændt, det var ikke tit vi kom ud at flyve, men vi gjorde det nu om da. Min storebror og jeg puttede vores håndbagage i taxaen og mig og min familie smuttede til Københavns Lufthavn. Da vi var der afleverede vi vores kufferter og fik vores bording pas. Vi skyndte os op til security check og vi gik videre. Vi ventede en times tid og steg ombord på SAS flyveren.
Vi fandt vores pladser, satte os tilrette og læste det der kort der beskriver hvad man skal gøre hvis man styrter, det sker aldrig, men det er nu meget rart for en sikkerheds skyld. Jeg kiggede rundt på alle menneskerne og de kiggede bare væk. Typisk. Jeg satte mig bare til at læse et H. C. Andersen eventyr. Efter 15 minutter lettede flyet. Jeg blev bare ved med at læse. Jeg faldt i søvn efter 20 minutter.
Det er gratis at oprette en konto