Flystyrtet

FlystyrtetVi var på vej hjem fra en dejlig tur ovre ved mine bedsteforældre. Min søster og jeg var rejst for to uger siden, vi havde nemlig sommerferie. Mine forældre var kommet for at hente os.De landede med flyet for en uge siden og så skulle vi flyve sammen hjem i dag. Da vi havde pakket vores ting kørte vi til lufthavnen. Vi checkede ind og fik sat mærker på vores bagage. Mormor og morfar stod og vinkede, og de sendte luft kys da vi gik til gaten. Det bliver dejligt at komme hjem til de andre og fejre at det endelig er blevet sommerferie. Jeg sidder ved siden af mor i flyet. Ved siden af sidder far med min søster Trine. De to sidder sammen og mor og jeg sidder sammen. Jeg har taget en god bog med som jeg har købt i Søstre Grene kort tid før vi tog af sted til Stockholm. Bogen handler om Whitney Houston. Hun er min yndlings sangerinde. “Don't walk away from me...I have nothing, nothing, nothing..”Men her sad jeg så. Jeg sad inderst på sæderne i flyet. Jeg kiggede ofte ned på jorden. Tænk at styrte ned.. At dø.. ikke at se mine forældre og Trine mere? Det sker ikke… så uheldig er jeg nemlig ikke. Senere Jeg tog min iPhone frem. Jeg har næsten lige købt den, for hele min opsparing. Det bedste på den, er Temple Run. Jeg spiller det ofte, rigtig ofte. Selvom mange af mine veninder rent faktisk er kommet videre og spiller NyanCat nu, så er Temple Run stadig min favorit. Ha ha. Det er lidt kikset. Jeg er snart 17, og jeg går stadig vildt meget op i at spille på mobiltelefon. Imens jeg sidder og spiller, kan jeg se min far bobler. Han snorker rigitg højt. Jeg rusker lidt i min mor som sidder med hovedet lænet op ad min skulder. ”Mor, mor. Far larmer altså helt vildt” hvisker jeg og peger hen imod far. ”Claus? Claaaaus..? CLAUS!” råber min mor. Min far hopper helt op i sædet af forskrækkelse. Brillerne sidder helt hulter til multer. Han ligner min bedstefar der lige har taget en morfar på sofaen. Hele min familie smiler og griner og der er god stemning i flyet.I højtaleren siger Stefan Rasmussen, kaptajnen at det nu kun er 45 minutter til vi lander og han håber vi har nydt turen. Endelig! 45 minutter til jeg er hjemme. Nu kan min sommerferie endelig begynde! I det jeg sidder og kigger billeder på min iPhone fra da vi var på ferie ved bedstemor og bedstefar, kan jeg mærke flyet begynder at rumle. Det hele ryster. Jeg låser min mobil og spænder mit bælte. ”Kære passagerer! Der er ild i højre vinge, det medfører til en nødlanding. Spænd jeres sikkerhedsseler og forhold jer i ro.” lyder det i højtaleren. Jeg er i chok, hvad sker der??? Spændt sikkerhedssele - tjek. Ro i flyet – ikke tjek! Alle er jo ude i af den. Åh! Det gør mig meget urolig. Hele flyet ryster. Jeg sidder klinet op ad min mor. Jeg kan mærke hun også ryster. Det hele ryster. Især min Coca Cola dåse på det lille fold ud bord foran mig. Der er ikke tid til at ligge vores håndtasker op, eller vippe bordene op. Vi skal forholde os i ro. Endnu en besked ryger gennem højtaleren; ”Kære passagerer! Nu vil det gå meget lodret da vi foretager vores nødlanding. Forhold jer i ro.” Det kan mærkes. Det er lidt ligesom at være i dæmonen i København tivoli. Bare det ikke giver den samme glæde det her. Alt brummer igen. Den går lodret. Min Coca Cola dåse er væltet, og der er Cola ud over det hele. RUSSHHHH BANG!!!!!!!!!!!!!!!!! PRUSHHHHHTTTTT. BAAAAAAAANG!!!!Nu er vi landet, folk græder. Jeg er lige kommet ud fra flyet. Hvor er jeg chokeret!Alle overlevede nødlandingen. Min familie er omkring mig. Flyet er gået i tre stykker, folk råber og skriger. Folk der har set det hele nede fra jorden kommer løbende, og for at se at der ikke er kommet nogen til skade. Nu kan der umuligt ske værre ting i min sommerferie. Party – here I come! ”Hvor er det egentlig sjovt at kigge i sin dagbog, se hvad man finder!”