Førhen var dannelse meget vigtig. Man gik ikke med hovedbeklædning eller hat indendørs, det var der slet ikke tale om at man kunne. Når man talte med fremmede mennesker, var det med et pænt De uanset antal, bukkede eller nejede for personen. I bussen rejste dannede børn sig altid for en ældre generation end barnet selv - vi snakker ikke kun om ældre mennesker. Det var strengt forbudt at blande sig i de voksenes samtaler, medmindre man blev bedt om det. Førhen var det bestemt vigtigt, at man opførte sig ordenligt offentligt og i hjemmet. Netop hjemmet var der, hvor barnet modtog dannelse, nemlig fra deres forældre.
Den gang vores bedsteforældre eller endda forældre gik i skole om syvårig, kendte de allerede forholdsreglerne og ordensreglerne. Når lærerinden trådte ind i klassen, rejste de sig op, og sagde ikke en lyd, mens hun talte. Der var ingen form for fortrolighedsforhold til læren, da undervisningen langt fra altid var pædagogisk. Børnene var hermed dannet dengang, inden de startede i skole. I dag bliver børnene først dannet i skolen, fordi vi har en anderledes holdning og synsvinkel på børns opdragelse og udvikling. Dengang skulle børn ses, men ikke høres, det er noget helt andet den dag i dag. De skal netop forstås og høres. Børn er ikke længere autoritetstro på samme måde som før, det har både sine fordele og ulemper. De har nu vænnet sig til at stille høje krav og kritiske spørgsmål, både til dem selv men også andre. Det kan dog være en ulempe, da de ikke tror de kan stole blindt på alle og enhver. Det giver dem til gengæld mulighed for at stille spørgsmål til alle svar, da de nu kræver en forklaring.
Det er gratis at oprette en konto