Vandets kredsløb mm.

Vandet kommer igennem en del processer inden det kommer ud til os forbrugere. Når det regner, siver en del af regnvandet ned til hulrum igennem adskillige jordlag. De jordlag fungerer lidt som et naturligt rensningsanlæg og det består af forskellige jordtyper. Det første lag er muldjord, hvor der er levende organismer bl.a. bakterier, dette lag er oftest 30-40 cm dybt. Derunder kan der være et sand- eller gruslag, hvilket afhænger af, hvor i Danmark vi befinder os. Til sidst er der typisk et lerlag, som er svært gennemtrængeligt, dette gør at det beskytter mod forurening af grundvandet, samtidig gør det at de kemiske og biologiske nedbrydningsprocessor har god tid til at blive gennemført. Lerlaget kan også befinde sig over sandlaget. Sand-, grus- og lerlagets tykkelse kan variere fra sted til sted. Jo længere ned i jorden man kommer, jo lavere bliver iltindholdet i jorden, derfor har især bakterier svært ved at overleve der, hvilket gør at de dør og dermed bliver vandet desinficeret, altså det indeholder ingen bakterier, som kan medvirke til sygdomme. Dette gør dog også, at det er sværere at nedbryde forurenende stoffer i de nederste jordlag, pga. manglen på bakterier. Hvor mange år grundvandet har befundet sig i jorden, afgøres af hvor langt nede grundvandet befinder sig. Det befinder sig dybere, jo ældre grundvandet er. Det er typisk et sted mellem 5 til 50 år gammelt, dog kan det være ældre, hvis man kommer dybt nok ned i jorden. Man kan bestemme vandets alder, når vandet kommer ned under grundvandsspejlet, hvilket vil sige at vandet bevæger sig vandret, som i søer og have, og ikke lodret, som gennem de forskellige jordlag. Altså at grundvandet er nået til et punkt, hvor det ikke kan komme dybere, men fortsætter vandret, hvis der vel og mærke er en hældning på grundvandsspejlet. Når vandet er kommet under grundvandsspejlet, kan man måle dets alder ved 3 metoder. Kulstof-14 metoden, Tritium metoden og CFC metoden. For at benytte grundvandet, skal man foretage en vandboring og det kan man kun, hvis der er et grundvandsmagasin, hvilket er et sted i jorden, hvor man kan pumpe vandet op fra, det er opbygget af jord, grus eller kalk, hvor vandet kan løbe hurtigt igennem i modsætning til ler. Når man har foretaget en vandboring, leder man vandet over til de lokale vandværker, som sørger for at vandet bliver renset. Vandet bliver først iltet, og der bliver fjernet 2 stoffer som vandet kan indeholde, det er metan og svovlbrinte. Man ilter også vandet, for at ilte mangan og jernet i vandet, disse stoffer gør vandet grumset, da de ligner lidt fnug. Efterfølgende bliver vandet filtreret gennem sandfiltre, så det er klart. I særlige tilfælde kommer vandet igennem en anden proces, hvis vandet er surt eller misfarvet. Efter vandet er renset bliver det pumpet ud i tanke og derefter kommer vandet ud til os forbrugere. Vandværket sørger at det har den kvalitet som er kravene og som vi, som forbruger ønsker. Hvis grundvandet bliver forurenet kan det have alvorlige konsekvenser. Forureningen kan komme 3 steder fra, fra jorden, havet og ved nedsivning fra overfladen. Jorden kan forurene grundvandet, hvis grundvandsspejlet sænkes. Dette sker ved at der kommer luft til noget jord, som ikke normalt indeholder luft, hvilket gør at der kan blive frigjort forskellige stoffer som nikkel.