Danskernes arbejde og arbejdets betydning i det senmoderne samfund

2.) Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 kan udledes om danskernes arbejde og deres forhold til arbejde.

Ved at kigge på Figur 1, kan man tydeligt se at danskerne i højere grad arbejder mere, hvad enten det er frivilligt eller nødsaget. OECD gennemsnittet ligger på et fald på lige under 2 %, en klar modsætning til den danske stigning på over 5 %. I tabel 1 får vi en midlertidig forklaring på, hvorfor danskernes samlede årlige arbejdstid er steget så meget fra 1995-2006. Nemlig vores enormt høje beskæftigelsesfrekvens. Selvom Danmark kun har 5. flest arbejdstimer pr. beskæftiget pr. år, gør vores beskæftigelsesfrekvens på 77,3 %, at danskerne topper listen over årlige arbejdstimer pr. person i alderen 15-64 år. I tabel 2 vises hvad den enkelte danskers årsag til at arbejde mere end fuld tid er. Det der springer i øjnene er, at ganske få gør det for pengene, eller for at gøre et godt indtryk på ledelsen, hvilket jo også kan føre til en lønstigning. Hele 81 % gør det derimod fordi arbejdet simpelthen ikke kan nås på de 37 timer, der bliver betragtet som fuld tid. Til sidst gør 60 % det fordi den danske arbejdskultur er sådan. Det fortæller om et homogent samfund, hvor alle er indstillet på at yde noget for et højere fællesskab. I tabel 3 deles arbejdsmarkedet op i mænd og kvinder. 50 % flere mænd end kvinder har arbejdet i tankerne hele tiden. Det vidner om et samfund, hvor der på trods af ligestillingen, stadig hersker en vis form for forudbestemt forhold mellem mand og kvinde, som i det traditionsbundne samfund. Man kan også tolke det som et tegn på, at den patriarkalske familie stadig eksisterer i høj grad. En familieopdeling hvor manden (patriarken) er overhovedet, og hovedforsørgeren i familien. I tabel 4 ser man igen at kun 9,6 % lægger vægt på at en høj indkomst er meget vigtig. Omvendt er det vigtigste for hele 58,8 % at arbejdet er interessant. Altså kan man sige at de fleste danskere hellere vil tjene lidt mindre, for så at få et arbejde der gør det nemmere at stå op om morgenen. I figur 2 vises jobmobiliteten for Danmark, sammenlignet med andre lande. Her ligger Danmark helt i top med 6 job for en lønmodtager. Det kan man relatere til vores yderst velfungerende ”flexicurity-system”. Flexicurity er et system der gør det nemt for arbejdsgiveren at fyre en person, hvis der er en der er bedre egnet til jobbet. Omvendt gør det, det nemt for den netop fyrede arbejdsmodtager at finde sig et nyt job. Navnet flexicurity henviser til et fleksibelt samfund hvor det er nemt at hyre og fyre (flexibility), men hvor der stadig er en vis form for sikkerhed ved at du lynhurtigt kan få et nyt arbejde (security). Samlet set kan man konkludere at det i langt de fleste tilfælde er traditioner og omgivelser der gør den enkeltes arbejdstid længere, og ikke af økonomiske grunde.