Analyse af H.C. Andersens 'Den lille pige med svovlstikkerne'

”Den lille pige med svovlstikkerne” er skrevet af H.C Andersen. Det er et eventyr, men jeg vil dog kategorisere det som et folkeeventyr, da det nemt kunne have sket, på trods af de eventyrlige træk. Den Lille pige, er blevet sendt på gaden nytårsaften, for at sælge svovlstikker. Da hun ikke kan få solgt nogle af de dyrebare svovlstikker, vælger den frosne lille pige at sætte sig hen i en krog på gaden, for at tænde en svovlstik for at varme sig ved den. Da hun ikke kan gå hjem uden at have solgt nogle. Den lille pige tænder svovlstikkerne en efter en, og ser vær gang et billede for sig, med hyggelig nytårs stemning, som hun ikke får.. Det er en ubestemt tid og ubestemt sted angivelse, da vi ikke for af vide hvor og hvornår historien sker. Historien forgår kronologisk. Historien starter ikke som et typisk eventyr. Det starter ” det var så gruligt koldt” hvor mans straks tænker på en frotælling, som er sket. Det har ikke en lykkelig slutning, som gør det ikke er et typisk eventyr. I eventyret skal pige sælgesvovlstikker og går derfor igennem gaden, hvilket fortæller os at hun befinder sig i en landsby/større by, men mere konkret bliver det ikke. Eventyret er skrevet i en gammel tid, som man kan høre på sproget. Det er lidt en dramatisk slutning. At faren slår hende, at mormoren er død og at hun dør af kulde. . Hun stryger 3 svovlstikker og hver gang hun stryger en ny, ser hun skønne ting for sig. Men når svovlstikkens flamme går ud forsvinder det hele foran hende. Den ene gang ser hun en stegt gås komme gående hen imod hende, hvilket ikke er muligt for en stegt gås i virkeligheden. Til sidst stryger hun alle svovlstikkerne og hendes mormor kommer og løfter hende op til sig, skønt mormoren allerede er død, og de flyver sammen op til gud. Det er kun i et eventyr at det er muligt, at blive hentet af en død person og derefter sammen flyve op til gud i himlen. Fortælleren i eventyret er en 3. persons fortæller. Fortælleren ved præcis hvad pigen tænker og hvad hun laver, men er kun registrerende når der fortælles om andre personer end pigen. Eventyret er skrevet i datid. Fortælleren har en neutral, men til sidst positiv tone, selvom at det er et meget sørgeligt eventyr. Selv om at pigen er ved at dø af kulde, forholder fortælleren sig meget positivt til situationen. For at komme ind på eventyrets tema, vil jeg først sætte nogle modsætninger op imod hinanden. Der er fire modsætninger der kommer frem i det pigen tænder de fire svovlstikker. Da pigen stryger den første svovlstik, ser hun foran sig en stor jernkakkelovn som varmede så dejligt.2 Her har vi den første modsætning som er: ulidelig kulde kontra varme. Hun stryger den næste og nu kan hun se lige igennem muren på det hus hun sidder op ad og ser en dejlig dampende gås gå lige hen imod hende.3 Pigen er meget sulten og forestiller sig en stor, lækker tilberedt gås komme over imod hende. Det må altså være ens betydende med at hun er meget sulten. Den anden modsætning er altså: hunger kontra mæthed. Den tredje svovlstik bliver stryget og hun ser nu det prægtigste juletræ hun nogensinde har set. Det lyser så smut med alle sine lys, og hun forestiller sig brogede billeder der kigger ned på hende.4 Et juletræ er symbol på jul og julen er hjerternes fest. Når det er jul er man sammen med dem man holder af og man giverhinanden gaver for at glæde hinanden. Men eftersom det kun er noget pigen ser i lyset af svovlstikken må vi konkludere at der ikke har været noget stort lysende juletræ ved hendes juleaften. Det er slet ikke sikkert at hun har holdt jul med sin familie. Vi har derfor at gøre med en modsætning der hedder: familie og glædekontra ensomhed. Hun stryger den fjedre svovlstik og ser nu sin gode gamle mormor foran sig. Hun var så klar, så skinnende, så mild og velsignet.5 Pigen ser nu sin kærlige mormor, som vi ved er død. Men dengang mormoren levede, var hun den eneste der holdt af den lille pige. Mormoren er for pigen et symbol på kærlighed og tryghed. Vi kan derfor sige at vi her har en modsætning der hedder: kærlighed kontra ingen kærlighed. Der ingen der elsker den lille pige, og den eneste der har gjort det er død. Til sidst i eventyret kommer mormoren og henter pigen med op til gud, hvor der ingen kulde, ingen hunger og ingen angst er. Pigen er symbol på alle de fattige udsatte børn de levede under umenneskelige vilkår i de større byer i midten af 18 hundredtallet. H.C. Andersen vil gøre folk opmærksom på dette problem fordi han vidste at folk ikke kunne se problemet. Folk kan kun se en lille smuk, smilende pige sidde frosset ihjel i et hjørne mellem to husmure. De tænker ikke videre over hvad der er sket eller hvordan det kan gå til at en lille pige kan fryse ihjel på en nytårsaften. De ved ikke hvilken til værelse den lille pige har haft på jorden, og hvilken glæde det er for hende at være steget til vejrs.