Drengen der hele tiden tabte sit ansigt

Af Kathrine Assels Illustrator Cato Thau Jensen. Udgivelsår 2011. Forsiden og bagsiden er et helt billede, og viser dregen der har tabt sit ansigt og at hans verden er vendt op og ned og pigen der finder hans ansigt. Referat: Denne børnebog handler om Anton, der hele tiden taber sit ansigt. Det er problemfyldt sådan at tabe sit ansigt, især når man ikke lige kan få det på igen. Og det er især ubehageligt, hvis man taber det på fodboldbanen eller endnu værre i badet bagefter, og de andre drenge spiller bold med det. Anton kæmper med lim og tape, men det bliver ved med at falde af. Så da Anton taber sit ansigt ved skolebussen, lader han det bare ligge. Det er en stor lettelse ikke længere at skulle være bekymret for, om man taber sit ansigt. Desværre kan han så ikke lugte sin mors hjemmebag eller se film, og det ender med, at han må efterlyse det tabte ansigt på små sedler i supermarkedet. Til alt held har en lille pige gemt det i en kagedåse, og Anton får sit ansigt tilbage, men det er i mellemtiden blevet for lille. Pigen mener, at det måske ikke er hans sande ansigt ­ og så vokser der et ny ansigt frem, der passer på en prik. Sproget er meget hverdages sporg og billederne er humoristiske og fylder hele siden. Der er gentagelser med at han hele tiden taber sit ansigt. Mange af billederne er meget overdrevet og det forstærker virkningen af teksten. F.eks. billedet af fodboldtrænneren. Hurmor er også en stor del af teksten. Tænk bare på en dreng uden ansigt. Teksten er meget let at læse. Bogen er nok mest egnet til mindre børn som oplæsningsbog. Den er dog lidt sjov at læse for folk i alle aldre. Figurerne kan deles op i folk med meget lange ansigter, det er de voksne, og folk med meget runde ansigter, som er børn. Farverne er lyse og glade. Det virker som om, at tegningerne er lavet ud fra et barnligt perspektiv. Det ses f.eks. på de forskellige baggrunde, som er meget enkle. Oftest bare en farve uden nogen detaljer. Billeder og tekst passer sammen. Tekstens budskab er, at man er den man er, og det skal man være glad for. Der er ingen grund til at lave om på sig selv, for så er man slet ikke nogen. Uden ansigt har man ingen identitet. Tegningerne minde meget om tegningerne i Kim Fupzsks bøger. Man ser det fra barnets perspektiv og samtidig er det lidt humoristisk.