Analyse af Bo Jacobsens kronik 'Knyt hånden, og sig nej tak til dårlig mad'

Analyse af Bo Jacobsens kronik ”Knyt hånden, og sig nej tak til dårlig mad”

Bo Jacobsen har været uddannet kok siden 1981. Han er bl.a. kendt fra DR2, hvor han har medvirket i en række TV-udsendelser, han har ydermere i samarbejde med sin kone udgivet en række kogebøger. I 1991 åbnede han med sin kone ”Restaurationen” i det indre København, der serverer moderne, dansk mad af råvarer udelukkende fra hjemlandet. Han har deltaget aktivt i debatten om fødevarer og madvaner i dagens Danmark, specielt efter skandalen om dårligt kød i de danske supermarkeder, og som man måske fornemmer af hans egen måde at lave mad på i hans restaurant og af kronikken, så er han stærkt kritisk på denne front.

Den omtalte kronik er trykt i dagbladet Information den 1. september 2009. Dagbladet Information er en overvejende neutral avis, der ”aldrig af politisk eller økonomisk tryk må bringes til at skrive mod dets egen overbevisning eller fortie forhold, som det selv mener bør offentliggøres, og skal i således forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen”.

Hvis vi skal kigge mere på den kommunikation, der indgår i kronikken kan vi tage udgangspunkt i ”Ciceros pentagram”, som kan vise, hvordan de forskellige dele af kommunikationen har indflydelse på hinanden. Taleren, også kaldet afsenderen, er i dette tilfælde Bo Jacobsen, der forsøger at fortælle den danske befolkning, at det ikke kun er supermarkedernes skyld, at vi får dårligt kød, det er også danskernes egen skyld, fordi vi ikke forventer mere end det og ikke vil betale for mere end det og at vores værdigrundlag for det, som vi indtager i hverdagen påvirker, hvad supermarkederne har liggende i deres kølebokse, hvilket allerede har ledt os over i kronikkens emne, der selvfølgelig er hele debatten om dårlig mad og danskernes generelt dårlige madvaner og lave standarder i forhold til, hvad vi putter i munden. Tilhørerne, også kaldet modtagerne, er i princippet hele den danske befolkning, fordi det er et emne, der har indflydelse på alle mennesker, men man kan sige, at i forhold til Informations læsere vil det typisk være højtuddannede kvinder og mænd, med en lille overvægt af mænd, mellem 20 og 69, der bor i Hovedstadsområdet, da det er her de har deres ”kernelæsere”. Det er klart, at der også skal være stort fokus på sproget i en kronik – man kan mærke, at Bo Jacobsen gerne vil ”skælde ud” på danskerne, hvilket også kommer til udtryk i hans sprog, der er præget af mange bandeord, ”lort” og ”sgu” og derfor bliver det også hurtigt meget talesprog han bruger – men det giver også god mening i sammenhængen, fordi han gerne vil tale TIL danskerne, sproget skaber hele rammen for kronikken og det er det, som han bruger til at nå danskerne. Kronikken er skrevet i et letforståeligt, men samtidig ”højt” sprog, hvilket igen giver god mening for afsenderen, da han på den måde kan nå flest mennesker og samtidig holde sig til modtager gruppen, der jo hos Information er højtuddannede mennesker. Omstændighederne har vi allerede været inde på, da kronikken er skrevet som følge af hele den store debat om dårlige fødevarer i Danmark i 2009, det er altså den kontekst som kronikken henvender sig til.