Analyse af Bo Jacobsens kronik 'Knyt hånden, og sig nej til dårlig mad'

Bo Jacobsen er kok og ejer af Restaurationen og fortæller i sin kronik til dagbladet Information d. 1. sep. 2009, at danskerne er blevet særdeles dårligere til at vælge kvalitetsmad frem for billigt dårligt mad. Han mener, det skyldes, at danskerne er blevet mere materialistiske og derfor vægter deres prioriteringer forkert, specielt efter kvinden for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1960’erne og der ikke længere var nogen, til at fortælle den næste generation om madens kvalitet og bevare de gode madvaner i hjemmet. Det er alvorligt for folkesundheden, mener Bo Jacobsen. Vi burde have andre normer og menneskelige værdier, og ikke mindst handler det også om personligt ansvar.

Kaster vi et blik på Bo Jacobsens sproglige virkemidler i kronikken, altså grammatikken, ordvalget og syntaksen, benytter han sig meget af minusord når han omtaler danskernes madvaner. Han har sin egen personlige udtryksform baseret på sin uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund som kok og ejer af Restaurationen. Hans udtryksformer er meget negativ ladet, som fx når han omtaler biler, store lejligheder, huse, tøj, rejser mm. som ”tingeltangel”, hvilket giver modtageren en opfattelse af at de materialistiske ting er mere eller mindre ligegyldige. Når han forklarer, hvordan udviklingen er sket, siger han at danskerne har smidt deres madkultur på møddingen og det i den hellige (uhørte) materialismens navn. Da han allerede i starten, har udtrykt sin holdning omkring danskernes dårlige madvaner, vil modtager straks reagere på ironien i ordet ”hellig” i denne forbindelse. Han formår via sin argumentation om, at danskerne bør fokusere mere på det egentlige liv, at få modtager til at sætte spørgsmålstegn ved, om de materialistiske ting faktisk er nødvendige. Modtager ville formentlig ikke have overvejet dette i dagligdagen. Endvidere opbygger han sine sætninger som spørgsmål og kommer indimellem med kommentarer som ”må jeg være fri”, ”kom dog ind i kampen!” mm., som vækker en samvittighedsfølelse i modtageren. Modtager vil tænke: ”Jeg burde tage dette mere alvorligt. Jeg burde prioritere anderledes”.