Novellen er skrevet af J.P. Jacobsen i 1879. J.P. Jacobsen interesserede sig meget for darwinismen og gik derfor hen og blev ateist, hvilket hans novelle ”To Verdner” er præget af. Der skildres mellem religiøse overtroiske ritualer og rationalismen, hvor fornuften sejrer. Denne skildring fremkommer hos de to kvinder som indtræder i novellen, hvor den syge og fattige kvinde ender med at begå selvmord grundet hendes religiøse tankegang i stedet for fornuften. Jacobsens formål med denne novelle er, som følge, at bevidne den fornuftige tankegang, og at man med den vil få succes i livet.
Novellen beskriver to kvinder med hver deres virkelighed. Den ene fattig og syg, som bor på østbredden i et faldefærdigt hus. Denne kvinde har igennem mange år levet med en pinsom sygdom, hvilket har gjort hende svag. Hun er derfor desperat efter at blive rask og opsøger utallige hellige kilder og kloge koner, men først i St. Bartholemä møder hun en gammel enøjet mand som kan hjælpe hende. Manden fortæller hende at hun skal binde en kost af lægeurter, en lok af sit hår og en splint fra en ligkiste sammen og derefter kaste denne tryllebuket efter en ung, rask kvinde, hvorefter sygdommen vil besætte denne kvinde, og hun vil derefter blive helbredt. Efter udførelsen kan kvinden mærke en positiv forskel i sit helbred, hvilket skyldes en ny fattiglæge, som er ankommet til landsbyen. Dog tror kvinden på at tryllebuketten har helbredt hende, og den unge, raske kvinde nu er blevet alvorlig syg. Hun ender med at tynge sig selv med dårlig samvittighed, så hun til sidst begår selvmord grundet hendes religiøse overtro.
Det er gratis at oprette en konto