Jeg har været mange steder, men aldrig har jeg følt mig så forladt, er det min lugt, er det mine jokes, er det mit udseende? Jeg ved det ikke. Jeg ville gerne have en ven, som kunne trøste mig eller som jeg kunne trøste når det var. Jeg ville gerne have den følelse at min ven kom og sagde hej til mig. Men den følelse kender jeg ikke mere. Jeg er forladt.
”Lyden af bølgerne, der suser ind over kysten får mig til at slappe af”
Jeg kigger ud af vinduet; der er mange mennesker, der går forbi vinduet, mange mennesker kigger på mig men går videre, nogle mennesker går indenfor og kigger på mine venner. Vi ligner alle hinanden. jeg har minder om pæne folk der går indenfor og kigger rundt på mine venner og veninder de går over til en dame med de pæneste blå øjne, som siger en masse tal, hun putter mine venner og mine veninder i poser. Jeg vågner en morgen, hvor solen skinner ind i mit hoved. Der er kommet nye venner. Jeg kigger lige ud, og der kommer en flot ung dame ind i lokalet hun har en sommerkjole på med blomster og en fin hat med en blomst på, hun har store øjne og hun har et barn med, det er en flot lille pige der ligner sin mor, og hun har de samme flotte øjne som hende. Hun kigger på sin mor og peger på mig. Jeg forstår intet. Moren kigger på sin datter og siger koldt: nej. Jeg kigger på pigen og ser hende kigge ned i trægulvet og tabe en tåre der lander blødt på gulvet. De går hurtigt ud igen. Jeg ved ikke om det nogensinde bliver min tur. Alle dage går bare med at se nye folk, gamle mænd med stokke, unge piger med flotte sko og små børn der hopper og er rigtig glade, den følelse vil jeg have. Der er nu gået en uge siden den unge pige pegede på mig. Der kommer en dame ind i lokalet og jeg tror jeg har set hende før, ja det er hende, det er moren til den lille pige der pegede på mig. Hun går hen til mig og tager mig op. Og kigger på mig hun kigger mig i nakken og siger: Den er for dyr. Hun lægger mig ned igen og går ud af butikken. Jeg er forladt igen. Da hun går forbi vinduet kigger hun en ekstra gang på mig og smiler, hun går ind igen. Jeg føler mig så glad. Hun tager mig op og går over til damen med de flotte blå øjne. Jeg kommer ned i en pose. Der er helt mørkt. Jeg har en blandet følelse af glæde og frygt.
Det er gratis at oprette en konto