Maastricht traktaten: baggrund og dansk folkeafstemning

Maastricht traktaten blev sat i gang lige efter den kolde krigs afslutning da flere lande i Europa, havde til ønske at danne en union mellem de europæiske lande som skulle skabe økonomisk stabilitet og give en stærk profil udadtil. Man skulle have fælles politik omkring asyl og kriminalitet. Derfor blev Maastricht traktaten fremlagt så de europæiske lande med nok økonomisk og indenrigs stabilitet dvs. landene måtte ikke være potentielle slyngel stater, Maastricht blev fremlagt under pres af Tyskland og Frankrig, så de daværende EF medlems lande havde mulighed for et fortsat militært samarbejde. Maastricht omfatter 53 artikler og fik det daværende EF (Europæiske Fælleskab) lavet om Til EU (Europæiske Union). De 3 søjler. Strukturen for den nye union blev en tre-søjle-løsning, hvor unionen opdeltes i tre hovedområder. Første søjle var det overstatslige samarbejde, hvor det handlede om Europæiske Økonomiske Fællesskab. Anden søjle var fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, mens tredje søjle var retlige og indre anliggender. Både anden og tredje søjle fungerede som mellemstatslige. De tre søjler havde en del af æren for, at traktaten overhovedet blev gennemført, idet det gav et klart billede af, hvilke områder der samarbejdedes om på hvilket plan.I Danmark var traktaten sat til folkeafstemning i 1992. I denne tid kom der et nyt parti JuniBevægelsens der kæmpede mod en union. Sammen med Folkebevægelsen mod EF og SF samt Fremskridtspartiet førte de an i kampagnen mod traktaten. På den anden side stod resten af folketingspartierne. Resten af folketingspartierne tabte. 51,7 % af Danmark befolkning stemte nej til traktaten. Samme år skulle irerne stemme om samme traktat. Her gik traktaten igennem med 69,1 % for traktaten. Franskmændene var sure over at Danmark stemte nej. Franskmændene vil under ingen omstændigheder se at hele projektet gik i vasken på grund af et lille og ubetydeligt, skeptisk land som Danmark. Den franske præsident Francios Mitterrand udskrev valg til Maastricht-traktaten, så han kunne demonstrere, at det franske folk var EU-positivt, og at det var noget pjat med Danmarks ”nej”. Den franske præsident var sikker på at valget vil gå ind. Men den Franske befolkning var næsten på lige fod med ”Ja” stemmer og ”Nej” stemmer. Men traktatens resultat blev ”Ja” med 51,05 % stemmer.Siden Maastricht trådte i kraft og blev underskrevet i 7. februar 1992, så er der flere andre lande som er blevet medlem, flere øst europæiske er blandt andet blevet medlem siden Maastrichts begyndelse, grunden til at mange af de lande der er blevet medlem siden hen, ikke var medlem fra starten af, er at de lande som blev tilbudt medlemskab, var de tidligere EF lande, og da flere af de øst europæiske lande, var del af det der dengang hed Sovjet Unionen, som var i opløsning på daværende tidspunkt, mens Maastricht var ved at blive etableret. De tidligere Sovjet lande var også lige kommet ud af et Sovjet Unionen, som var gået i opløsningen pga. økonomiske problemer, hvilket også gjorde at landene var dårligt stillet økonomisk.